Man behøver ikke at rejse verden rundt for at få en stor kulinarisk oplevelse. Prøv for eksempel Glyngøre – yes, du læste rigtigt.

Glyngøre, den lille fiskerby i Salling på Sydsiden af Limfjorden, er pludselig kommet i vælten, og det ovenikøbet i det store udland.

Det er nemlig der, den nye danske cykelhelt Jonas Vingegaard har holdt til i årevis. De må have givet ham noget særligt at spise, og jeg har et godt bud på, hvad det kan være.

Som dreng kom jeg mange somre i træk i Sallingland, nærmere bestemt området omkring Hjerk, der ikke ligger så langt fra Glyngøre. Min mor lejede præsten i Hjerks hus' gamle bondegård. Det holdt jeg meget af. Kombinationen af små, fine bugter og den friske blæst fra Limfjorden husker jeg som noget særligt.

Jonas Vingegaard, der har lagt cyhelverdenen ned i Tour de France, er fra Glyngøre.
Jonas Vingegaard, der har lagt cyhelverdenen ned i Tour de France, er fra Glyngøre. Foto: ALAIN JOCARD
Vis mere

Faktisk har jeg ikke været der siden, men det er der nu rådet bod på. Gode venner inviterede mig en tur til Glyngøre, til hvad de sagde ville blive en helt særlig oplevelse, og de fik ret.

Umiddelbart er der ikke meget over søvnige Glyngøre, der signalerer fest og kulinariske eventyr. Mange vil bedst kende Glyngøre for Glyngøre Sild, men da jeg ankom til havnen, var det klart mest spektakulære den smukke udsigt ud over Limfjorden.

Jeg havde fået at vide, at vi skulle spise østers til den store guldmedalje, og det passede mig glimrende. I London er det meget normalt at gå på pub og spise østers og drikke Guinness-øl til. Det jeg prøver at sige, er, at jeg har spist ganske mange østers i mit liv, og at der alligevel skal noget til at imponere mig.

Svend Bonde slår et slag for de danske limfjordsøsters, der på et tidspunkt var ved at blive udkonkurreret af invasive arter.
Svend Bonde slår et slag for de danske limfjordsøsters, der på et tidspunkt var ved at blive udkonkurreret af invasive arter. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Vi blev vist indenfor i et højloftet trærum, hvor der var en slags hult bord eller en bar med en stålsliske i midten, hvor der lå tang. Gennem slisken strømmede der havvand, der fik tangen til at dufte.

Det virkede nærmest japansk, og jeg kunne ikke lade være med at tænke, at de da var ret så fremme i skoene her midt i hjertet af Axel Sandemoses Jante (Bogen En flygtning krydser sit spor, der opfandt janteloven, foregår i Mors). Ifølge den skal man som bekendt ikke tro, at man er noget.

Men det skal jeg da lige love for, at vores vært var, altså en karakter. Svend Bonde hedder han, og han driver Danish Oyster Bar, og i øvrigt alt muligt andet i Glyngøre. Faktisk tror jeg ikke, at Svend kan sidde stille, til gengæld kan han og hans hold lave østersanretninger, så fuglene synger.

Sådan ser en vaskeægte limfjordsøsters ud.
Sådan ser en vaskeægte limfjordsøsters ud.
Vis mere

Den næste times tid spiste jeg så mange lækre varianter af østers (stuvede, dampede, stegte og rå, så jeg næsten skulle skamme mig. Det gjorde jeg dog ikke. Tværtimod blev jeg mere og mere fascineret af Svend Bonde og Glyngøre.

For når Svend ikke langer østers over disken, så er han og familien ude på fjorden og fange vandmænd til den fine restaurant Alchymist i København eller et af de mange andre projekter, der er gang i.

»Ikke fordi det egentlig giver så mange penge. Men det er da sjovt, at de vil have vandmænd fra Limfjorden, så det skal de have,« som Svend sagde.

Sådan så Glyngøre ud, da den stadig var en driftig fiskeriby. I dag er den ved at genopfinde sig selv, blandt andet som et kulinarisk udflugtssted.
Sådan så Glyngøre ud, da den stadig var en driftig fiskeriby. I dag er den ved at genopfinde sig selv, blandt andet som et kulinarisk udflugtssted. Foto: Poul Petersen
Vis mere

Han har et passioneret forhold til de meget fine, oprindelige limfjordsøsters, der, fik jeg at vide, er noget helt andet end de invasive arter fra især Asien, som i tidens løb er blevet bragt til Danmark, og som har været ved helt at udkonkurrere de danske østers.

I Glyngøre kæmper man mod invasionen, i hvert fald gør Svend og en masse andre fra Glyngøre alt i kampen for de danske limfjordsøsters, og hatten af for det. Vi drak vin og champagne og ikke mindst en særlig østersøl, som Svend har lavet i samarbejde med Fur Bryghus.

Som jeg forstod det, så hælder man simpelthen østers ned i ølmasken, hvilket giver en let saltet eftersmag, der var ret så pikant.

Østersbaren ligger yderst på havnen, og den er et besøg værd. Udsmykningen er i øvrigt lavet af ingen ringere end kunstneren Bjørn Nørgaard.
Østersbaren ligger yderst på havnen, og den er et besøg værd. Udsmykningen er i øvrigt lavet af ingen ringere end kunstneren Bjørn Nørgaard.
Vis mere

En smule bedugget havde jeg indstillet mig på at tage hjem på hotellet og nyde en stille aften ved Limfjordens bred. I stedet blev vi inviteret videre med på en restaurant, der hedder Limfjordens Hus, der ligger 50 meter fra østersbaren.

Den så ikke ud af meget, selvom den var velbesøgt. Men jeg skal da lige love for, at de kan lave mad. Allerede efter forretten kiggede jeg på mine medspisende og konstaterede, at det her da var endog rigtig godt. Lækre kammuslinger, havkat, letrøget kød og meget mere. Det hele særdeles veltilberedt og en hel menu til under 500 kroner.

Det viste sig, at køkkenchefen var en tidligere kok på Formel B i København. Hvordan han er endt i Glyngøre, ved jeg ikke, men lave mad, det kan han.

Hvem skulle have troet, at man kan få en fyrstelig kulinarisk oplevelse i Glyngøre? Ikke jeg, men det viser bare, at alle afkroge af Danmark for alvor er vågnet op til dåd. En tur til Glyngøre er umagen værd, og ikke bare for at se skyggen af Jonas Vingegaard.