Macron raser efter voldsomme optøjer: 'Alt vil komme frem i lyset'
Efter en weekend præget af vold og ødelæggelser kræver Frankrigs præsident nu en forklaring.

Efter en weekend præget af vold og ødelæggelser kræver Frankrigs præsident nu en forklaring.

I weekenden har hele verden kunne følge med i hundredvis af demonstrationer i Frankrigs gader og stræder.
Og nu kræver Frankrigs præsident Emmanuel Macron et svar efter de voldelige optøjer.
Det skriver det franske medie Le Monde.
Han vil have undersøgt, hvordan urolighederne kunne udvikle sig så voldsomt, uden at myndighederne greb ind i tide.
»Jeg forventer klare svar, og alt vil komme frem i lyset,« siger Macron til mediet.
Præsidenten tilføjer, at han derfor har sat indenrigsministeren, Laurent Nuñez, til at undersøge hvad der fejlede i politiets håndtering.

Samtidig peger Macron på, hvem han mener bærer ansvaret for volden.
Ifølge præsidenten står både venstreorienterede grupper og kriminelle bag ødelæggelserne.
»De, der ødelagde, skal betale. De, der plyndrede, skal erstatte det, de tog,« siger han videre.
Macron slår dog fast, at der skal skelnes mellem de voldelige grupper og de borgere, der er gået på gaden for at protestere mod de stigende leveomkostninger.
Flere medier melder om store konsekvenser fra weekendens optøjer. Alt fra smadrede bygninger, plyndrede butikker og nedbrændte biler fylder nu i flere franske byer.
Ifølge det norske medie VG, er intet mindre en 1.500 butikker over hele landet blevet ramt af plyndringer og ødelæggelser.

Blandt demonstranterne var blandt andet aktivister fra 'De Gule Veste', fagforeninger og gymnasieelever, der protesterer på grund af leveomkostningerne, nedslidte gymnasier og lærermangel.
Mere end 500.000 skulle have deltaget i demonstrationerne over hele landet. Det oplyser Frankrigs indenrigsminister.
Du kan læse mere om sagen HER.