USA's krig mod Iran har efterladt en stor del af de amerikanske vælgere med en oplevelse af, at krigen ikke var omkostningerne værd, og at USA befinder sig i en svagere position nu end før krigen.

Og der er samtidig langt mellem dem, der tror på, at en varig fred mellem USA og Iran er realistisk.

Det viser en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet Ipsos for nyhedsbureauet Reuters.

Her fremgår det også, at USA's præsident Donald Trumps popularitet er på det hidtil laveste niveau i hans nuværende embedsperiode.

34 procent bakker op om præsidenten. Støtten til ham var på samme niveau i en måling fra Ipsos, der blev gennemført i april. Men den har ikke været lavere end 34 procent på noget tidspunkt i Trumps anden præsidentperiode.

I den seneste måling har cirka 50 procent af amerikanerne svaret, at krigen mod Iran ikke har været omkostningerne værd, mens 24 procent omvendt mener, at omkostningerne står mål med resultatet efter krigen.

Resten har svaret, at de ikke ved, om krigen har været det hele værd.

23 procent mener, at USA står stærkere nu end før krigen, mens 35 procent af amerikanerne har svaret, at USA befinder sig i en svagere position i dag end før krigen i forhold til Iran.

Resten ved ikke, om USA er dårligere eller bedre stillet i dag.

Donald Trump underskrev i sidste uge en rammeaftale - eller et forståelsespapir - som efter planen skal føre til en endelig afslutning på krigen mellem USA og Iran.

Også Iran underskrev aftalen, som blandt andet omfattede en våbenhvile og en foreløbig genåbning af Hormuzstrædet.

Men på trods af aftalen er der ikke stor tiltro blandt de amerikanske vælgere til muligheden for en varig fred.

63 procent svarer i Ipsos' undersøgelse, at de mener, at det er usandsynligt, at aftalen fører til en varig fred med Iran. Færre end hver femte - 18 procent - tror på, at en varig fred mellem USA og Iran er sandsynlig.

USA iværksatte krigen mod Iran i samarbejde med Israel i slutningen af februar. Først var meldingen, at formålet med krigen var at ødelægge Irans atom- og missilprogram. Herefter lød det, at et regimeskifte i Iran var målet.

Selv om en række ledende iranere - herunder Irans daværende øverste leder, ayatollah Ali Khamenei - er blevet dræbt under krigen, består præstestyret.

Der er samtidig ingen oplysninger om, at landets atom- og missilprogram er ødelagt. Iran har blot bekræftet i rammeaftalen med USA, at landet ikke vil anskaffe sig eller udvikle atomvåben.

Samtidig har Iran sikret sig flere fordele i aftalen - herunder en ophævelse af alle amerikanske sanktioner mod Iran.

Der er desuden tegn på, at Iran i fremtiden vil begynde at opkræve afgifter fra skibe, der sejler gennem Hormuzstrædet, hvor der indtil krigen var fri og gratis passage for civile skibe.

Fordi Hormuzstrædet har været lukket for skibe under store dele af krigen, er eksport af olie og naturgas fra Mellemøsten styrtdykket, hvilket har sendt brændstofpriserne i vejret i resten af verden - også i USA.

Selv om oliepriserne er faldet igen efter rammeaftalen mellem USA og Iran, er brændstofpriserne i USA stadig markant højere, end før krigen begyndte, skriver Reuters.

1262 voksne amerikanere har svaret på Ipsos' meningsmåling, som blev gennemført over fem dage frem til mandag i denne uge.

Den statistiske usikkerhed i undersøgelsen er på tre procentpoint.

/ritzau/