Valgstedsmålinger fra den svenske tv-station SVT tyder på, at de svenske socialdemokrater og de øvrige partier på midten eller til venstre fra midten står til sejr ved søndagens valg til Riksdagen.

Den røde blok får ifølge målinger fra SVT og TV4 51,3 procent af stemmerne.

Den siddende blå regering og støttepartiet Sverigedemokraterna får 46,8 procent.

Socialdemokraterna bliver det største parti ved søndagens valg til Riksdagen med 28,4 procent af stemmerne.

Moderaterna bliver næststørst med 18,1 procent, viser SVT's måling.

Dermed skubber statsminister Ulf Kristerssons parti Sverigedemokraterna (SD) af tronen som Sveriges næststørste parti.

SD bliver tredjestørst med 17,2 procent. Det er en nedgang på 3,3 procentpoint, hvis tallene i valgstedsmålingerne bekræftes, når stemmerne tælles op.

Liberalerna klarer spærregrænsen på 4 procent, viser begge målinger fra SVT og TV4. Partiet står til 5,4 procent.

RITZAU

Opdateres...