Magdalen College i Oxford, et af Storbritanniens absolutte eliteuniversiteter, skabte international røre denne uge, da studerende besluttede at hive et billede af dronning Elizabeth ll ned fra væggen i fællesrummet.

Beslutningen blev truffet på et fællesmøde, og begrundelsen var ifølge en talsmand for de studerende at tage hensyn til elever fra ind- og udland, der måtte føle sig stødt af at se på dronningen.

Et sådant følt ubehag skulle være en følge af kongehusets bånd til kolonitiden, hvor Storbritannien som bekendt var herrer i imperiet, hvor solen aldrig gik ned, og mildt sagt ikke opførte sig lige pænt over for undersåtterne rundt om i verden.

Handlingen skabte ramaskrig i Storbritannien, hvor uddannelsesminister Gavin Willamson kaldte handlingen absurd, hvilket blev sekunderet af Boris Johnson. Medier over hele verden har dækket begivenheden.

Men er det o.k. at tage billedet af dronningen ned eller ej? Rektoren for Magdalen College kom med et helhjertet forsvar for de studerende, der, som hun sagde, netop går på universitetet for at blive udlært i fri debat i et frit samfund.

Det har hun jo ret i. Billedet har i øvrigt ikke lidt nogen overlast og bliver pænt opbevaret i rum med andre malerier på universitetet.

Problemet er bare, at opgøret mod dronningen er en del af den såkaldte cancel-kultur, hvor mindesmærker, statuer, malerier og så videre, der sættes i forbindelse med noget, som cancel-aktivisterne ikke bryder sig om, simpelthen bliver fjernet. Der er begået selvtægt på en række statuer i Storbritannien og USA, hvor både Winston Churchill- og George Washington-statuer er blevet væltet og smadret.

Det går simpelthen ikke at smadre et mindesmærke for USAs første præsident eller for den sags skyld manden, vi kan takke for, at Nazi-Tyskland ikke knægtede verdens demokratier.

Hvad man end måtte mene om disse statsmænd, og de var ved gud fejlbarlige og mere til, så må man ikke forsøge at skrive dem ud af historien, fordi de – eller den tid, de levede i – ikke lever op til nutidens politiske overbevisning.

Cancel-kulturen er farlig og giver mindelser om stalinismen, hvor politiske fjender blev dræbt og derefter fysisk visket ud fra allerede eksisterende fotografier.

Det forbandede er, at denne cancel-kultur udføres af folk, der på mange måder har noget vigtigt på hjerte. Opgør med institutionaliseret racisme, kvindeundertrykkelse og homofobi er nogle af tidens allervigtigste opgør.

Men cancel-kultur graver grøfter. Den byder ikke op til debat. Aktivisterne har allerede truffet en beslutning om, hvordan de ser på en given sag, og de er ikke til sinds at skifte mening.

Der er adskillige eksempler på denne cancel-kulur, også mod nulevende personer. Harry Potter-forfatteren J.K. Rowling har været offer for brutale angreb, fordi hun var uenig med LGBTQ-aktivister omkring transkønnedes rettigheder i forhold til udsatte kvinder.

Dronningen lider ingen last af, at studerende tager hendes billede ned, og havde de bare gjort det i al stilhed, så havde ingen sagt noget til det. Men det var ikke det, der var deres ønske, og her bliver det problematisk.

For aktivisterne er elever på en eliteinstitution, der har royalt segl og har haft det i mere end 500 år. Den luksusuddannelse, de får (en af de bedste i verden), er baseret på et system bygget op omring det britiske demokratiske monarki. Eleverne tilhører i øvrigt selv fremtidens elite.

De mange penge, det har kostet at bygge og drive Oxford University gennem århundrederne, kommer fra mange forskellige bidragydere, og disse har langtfra alle rent mel i posen.

Hvis de studerende ikke kan lide den historie, deres institution står for, så kan de jo lade være med at gå der. Hvis de ikke kan lide monarkiet, så kan de arbejde for at skabe en republik. Vi skal ikke udelukke eller cancel hinanden, fordi vi er uenige, og et samfund, der visker sin egen fortid ud, er et fattigere samfund.

En langt bedre idé ville være, hvis de utilfredse elever gav udtryk for deres mishag ved at hænge en tekst op ved siden af billedet af dronningen, som gjorde opmærksom på det, de synes er et problem. Det ville skabe debat og måske få nogen til at se kongehuset i et andet lys.

Cancel-kulturen er næsten lige så utiltalende som de fortidens synder, man forsøger at gøre op med, og den breder sig.