En tidlig morgen i oktober 1971 ringede Californiens daværende guvernør, Ronald Reagan, til USA’s præsident, Richard Nixon.
Den samtale, der fulgte, har nu - 48 år senere - rystet USA.
Aftenen før Ronald Reagans opkald til Richard Nixon havde flere afrikanske lande stemt imod USA’s anbefaling i FN. Her blev Kina anerkendt og fik plads frem for Taiwan.
Da resultatet forelå, begyndte repræsentanter fra Tanzania at danse sejrsdans.
Den scene fik en ophidset Ronald Reagan til at ringe til Richard Nixon.
»I aftes ... Jeg siger dig: At se det der på tv, som jeg gjorde. At se de ... de aber fra de afrikanske lande. Til helvede med dem! De har stadigvæk ikke vænnet sig til at gå i sko!«
I den anden ende af røret slog Richard Nixon en stor latter op.
Det gør amerikanerne ikke i dag.
En optagelse af samtalen blev først offentliggjort for få dage siden i forbindelse med en artikel i The Atlantic, selvom den faktisk allerede så dagens lys tilbage i 2000.
Dengang blev filen dog hemmelighedsstemplet, fordi Ronald Reagan, der 10 år efter samtalen blev valgt som præsident og sad i otte år, fortsat var i live.
Men nu er den altså offentliggjort, og det har skabt enorm debat i USA.
»Man har altid opfattet Ronald Reagan som en, der var for god til den slags. Han har været kendt som en politisk gentleman,« siger Mads Fuglede, ekspert i amerikanske forhold og medlem af folketinget for Venstre:
»Det image har fået alvorlige skår de seneste dage, fordi han her forfalder til helt banal racisme. Der er ikke rigtigt nogen formildende omstændighed, når man kalder sorte mennesker for aber,« siger Mads Fuglede.
I en stor del af debatten er der blevet draget direkte paralleller til den nuværende præsident Donald Trump, som af flere omgange er blevet anklaget for racisme.
»Der er en periode lige nu i USA, hvor racismekortet sidder meget løst. Trump har flere gange fisket i nogle vande, hvor han taler om folks baggrund, og hvor der bruges slet skjulte racemarkører, som man længe har set på den amerikanske højrefløj,« siger Mads Fuglede:
»Så det her taler jo også ind i en meget betændt diskussion om race i USA. Det er stadigvæk et åbent sår, og når sådan en udtalelse dukker op fra et ikon som Ronald Reagan, så går debatten fra nul til hundrede.«
Selvom Ronald Reagan har fået voldsomme prygl i kølvandet på optagelsen, har flere også forsvaret det republikanske ikon.
»Dem, der forsvarer ham, har slået på, at det her var en privat samtale, og at man siger mange dumme ting i private samtaler. De siger, han ikke var racist,« siger Mads Fuglede.
Også Ronald Reagans datter, Patti Davis, har forholdt sig til optagelsen.
Hun skriver i et brev til Washington Post, at hun græd, da hun hørte lydfilen.
Men hun insisterer på, at hun er opvokset i et hjem, hvor der blev taget kraftigt afstand til racisme.
Mads Fuglede tror da heller ikke, at Ronald Reagans eftermæle ligger totalt i ruiner.
»Det er jo utilgiveligt, det der er blevet sagt, men en mand som Reagan vil stadigvæk stå som en meget væsentlig politisk figur,« siger Mads Fuglede:
»Men det her vil betyde, at folk i stigende grad får øjnene op for, at den her person havde modsætninger og fejl, og at det også hører med til historien.«
