Igen, igen, igen. 

Lufthavnen i den litauiske hovedstad Vilnius er lukket ned på grund af 'forstyrrelser i luften', skriver Reuters.

Det er sket gentagende gange over de seneste uger. 

I alt seks gange har man lukket lufthavnen ned på grund af vejrballoner, der flyver ind over grænsen fra Belarus. 

NATO-medlemmet Litauen har tidligere beskyldt nabolandet Belarus for ikke at stoppe indflyvningen af ballonerne, der tidligere har indeholdt smuglercigaretter.

Lufthavnen er indtil videre lukket til 20.10 dansk tid, skriver man i en opdatering på Facebook.