De europæiske lufthavne risikerer at blive ramt af mangel på flybrændstof, hvis ikke Hormuzstrædet åbnes inden for tre uger.
Advarslen kommer fra brancheorganisationen ACI Europe, der repræsenterer lufthavne i EU.
Det skriver Financial Times.
I dokumenter som mediet har haft adgang til, advarer EUs transportkommissær Apostolos Tzitzikostas om, at en »mangel på flybrændstof er ved at blive en realitet for EU«.
En begyndende mangel kommer forud for forårs- og sommersæsonen, hvor efterspørgslen efter flyrejser traditionelt stiger kraftigt.
Flere asiatiske lande, herunder Vietnam, har været tvunget til at indføre rationering af flybrændstof.
Del:
