L'Oréal anklages for at tie om kræftrisiko ved hårprodukter
L'Oréal har endnu ikke reageret på delstatens Arizonas beskyldninger om kræftrisiko ved hårglatningsprodukter.

L'Oréal har endnu ikke reageret på delstatens Arizonas beskyldninger om kræftrisiko ved hårglatningsprodukter.

Den amerikanske delstat Arizona har sagsøgt L'Oréal for at have skjult, at den franske skønhedsproducents produkter til hårglatning kan forårsage kræft.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
I søgsmålet anklages L'Oréal for at overtræde Arizonas lovgivning om forbrugerbeskyttelse ved at markedsføre produkterne uden at advare forbrugerne om den påståede risiko for kræft i æggestokkene og livmoderen.
L'Oréal har endnu ikke svaret på Reuters' forespørgsel om en kommentar til søgsmålet.
RITZAU