Løj om søns kræftdiagnose: Modtog over 350.000 euro i donationer
Anklageren i sagen har aldrig oplevet noget lignende.

Anklageren i sagen har aldrig oplevet noget lignende.

En tysk kvinde står til en en fængselsstraf på mellem seks måneder og ti år, hvis hun bliver dømt i en sag om bedrageri og dokumentfalsk.
Sagen, som onsdag har været i Retten i Giessen, omhandler en påstand om, at hendes søn skulle være uhelbredeligt syg med kræft.
Men det er angiveligt løgn, skriver Bild.
Ifølge det tyske medie har den 42-årige kvinde indsamlet 358.003 euro, svarende til lidt over 2,6 millioner kroner, i donation, da hun hævdede, at en specifik dyr behandling i USA var det eneste, der kunne redde sønnens liv.
Donationerne er kommet i perioden september 2021 til oktober 2024 fra privatpersoner og nonprofitorganisationer.
Anklageren i sagen, Kai Karges, kalder sagen for »usædvanlig med hensyn til det involverede beløb«.
»Jeg har aldrig personligt oplevet noget lignende,« siger hun ifølge mediet.
Den anklagede kvinde har i retten indrømmet forbrydelserne og de involverede pengebeløb.
Hendes søn bor ikke længere hos familien, men er blevet anbragt i ungdomsværnets varetægt.
Retssagen genoptages 14. september.