Natten til søndag dansk tid holder Donald Trump - for første gang siden coronaudbruddet ramte USA - et stort vælgermøde.

Det foregår i byen Tulsa i Oklahoma.

Vælgermødet løber af stablen mindre end to kilometer fra det historiske Greenwood-distrikt, som var åsted for raceoptøjerne i Tulsa i 1921 - et af de mest omfattende racemotiverede angreb i USAs historie.

Det sker også dagen efter, byen fejrede 'juneteenth' - en nationaldag, som markerer slutningen på slaveriet i USA.

Derfor forventes det, at Trump-kritikere vil indtage gaderne i Tulsa, hvilket kan føre til sammenstød med de mange Trump-støtter, der skal deltage i vælgermødet.

Trump selv har da også været ude og love en 'vild aften', ligesom han har benyttet Twitter til at true personer, som kunne finde på at demonstrere mod ham.

Du kan følge med i begivenhederne LIVE hele natten i videoen herover. Det starter omkring klokken 02.00 og fortsætter frem til de tidlige morgentimer.