Opdateret klokken 22:57: Flyet er fundet, og en norsk redningshelikopter er på vej.

Et lille fly med to personer ombord er forsvundet nord for Kiruna

Lørdag aften er en storstilet eftersøgningsaktion i gang, skriver Aftonbladet.

Kiruna ligger i det nordlige Sverige. Det er her eftersøgningsarbejdet er i gang.
Kiruna ligger i det nordlige Sverige. Det er her eftersøgningsarbejdet er i gang. Foto: Google Maps

»De skulle have været tilbage klokken 16, og den er hverken vendt tilbage eller har lavet nogen lyd,« siger flyredningschef Lars Nilsson ved den svenske redningscentral Sjö- og Luftfartscentral ifølge SVT,

Derfor er en eftersøgningsaktion nu sat i gang med bjergredningsmandskab og redningstjenester. En helikopter fra Norge er også på vej for at assistere i operationen.

De to personer lettede lørdag morgen for at tage til en kahyt. Det er pårørende, der har slået alarm, da flyet ikke vendte tilbage som planlagt. 

Flyet eftersøges i et stort område mellem Kiruna og Kurravaara, samt i retning af den norske grænse.

Kiruna er en af de nordligste byer i Sverige. 
Kiruna er en af de nordligste byer i Sverige.  Foto: Emma-Sofia Olsson/AFP/Ritzau Scanpix

»Vi ser på radarhistorikken, men der er dårlig radardækning i lav højde,« siger flyredningschef Lars Nilsson til Aftonbladet. 

Kiruna er kendt for verdens største underjordiske jernmalmmine.