Den tidligere norske statsminister Thorbjørn Jaglands hjem bliver i skrivende stund ransaget af politiet i Oslo.
Det skriver flere medier her i blandt VG.
Videre lyder det, at det skulle være det såkaldte økokrim, der undersøger økonomisk og miljø kriminalitet, som foretager ransagningen.
Ifølge mediet sker det som følge af, at Europarådets Ministerkomité onsdag ophævede den tidligere statsministers immunitet.
Han er nemlig mistænkt for at have modtaget ydelser i løbet af sine ti år i Europarådet, skriver mediet videre.
Efterforskningen er startet, efter gaver, rejseudgifter, private ferier og lån blev nævnt i Epstein-filerne. Det skal nu undersøges, om der har været tale om bestikkelse.
Ifølge mediet skal det også stå i filerne, at den tidligere statsminister spurgte Epstein om hjælp til et banklån.
Det afviser Thorbjørn Jagland gennem sin advokat.
»Vi er blevet informeret om beslutningen fra Europarådets Ministerkomité om, at Thorbjørn Jaglands immunitet er blevet ophævet,« siger chef for Økokrim Pål Lønseth til mediet.
»Det betyder, at vi kan fortsætte den efterforskning, vi har iværksat. Det er vigtigt, at vi får mulighed for at undersøge de mistanker, der er opstået. Vi har ingen kommentarer til, hvad den videre efterforskning indebærer.«
