FBI bekræfter fredag, at der har været et cyberangreb rettet mod bureauets direktør Kash Patel. Det skriver Politico.

Det sker få timer efter, at en iransk-støttet hackergruppe påstod at have fået adgang til direktørens e-mails.

I en erklæring bekræftede FBI, at agenturet var »opmærksom på ondsindede aktører, der målrettede direktør Patels personlige e-mailoplysninger,« og »har taget alle nødvendige skridt for at afbøde potentielle risici forbundet med denne aktivitet.«

Videre oplyser FBI, at de oplysninger, der er blevet lagt frem af hackergruppen, ikke indeholdt følsomme oplysninger.