Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan, udråber sig som vinder af søndagens parlamentsvalg i den lille sydkaukasiske nation.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer kort efter midnat natten til mandag, hvor omkring 21 procent af stemmerne er talt op.

Data fra Armeniens valgkommission viser, at Pashinyans EU-venlige parti, Civil Contract, indtil videre står til 54,5 procent af stemmerne.

Det største prorussiske oppositionsparti, Stærkt Armenien, står til at blive næststørst med en foreløbig opbakning fra 21,9 procent af de armenske vælgere.

Det nationalistiske parti Armenia Alliance står til 8,7 procent af stemmerne, mens det konservative parti Bargavadj Hayastani Kusaktsutyun står til fem procent.

På et pressemøde kort efter midnat kalder Pashinyan søndagens foreløbige valgresultat for en "historisk sejr", skriver Reuters.

Valgdeltagelsen ved søndagens parlamentsvalg ligger på lige knap 59 procent, hvilket af Reuters beskrives som højt.

Armeniens valgkommission ventes senere mandag at offentliggøre det samlede valgresultat.

Pashinyans parti, Civil Contract, kom til magten i Armenien i 2018. Siden har han bragt det lille land med omkring tre millioner indbyggere tættere på EU og længere væk fra Rusland.

Sidste år vedtog det armenske parlament en lov, der indleder processen mod EU-medlemskab, og i begyndelsen af maj indgik Armenien og EU et partnerskab om infrastruktur, økonomi og sikkerhed.

Forholdet til Rusland har været et centralt punkt i valgkampen, hvor Civil Contract har stået over for flere prorussiske oppositionspartier.

Den største modstander for Pashinyan har været den russisk-armenske milliardær og forretningsmand Samvel Karapetyan.

Karapetyan og hans parti, Stærkt Armenien, mener, at Rusland i fremtiden skal være Armeniens strategiske og vigtigste økonomiske partner.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har frem mod valget forsøgt at minde armenierne om deres afhængighed af Rusland.

Putin indførte for to uger siden et russisk importforbud på armensk frugt og grønt samt blomster, mineralvand og cognac.

Officielt blev forbuddet indført af hensyn til fødevaresikkerhed og for at mindske spredning af plantesygdomme og skadedyr, men analytikere har ifølge BBC peget på, at det var et forsøg på at påvirke valget.

/ritzau/