Som bekendt er der gerne en række uforudsete gebyr eller trælse ekstrabetalinger, når man benytter sig af lavprisflyselskaber. 

Men nu skal det populære lavprisselskab Ryanair undersøges af den britiske konkurrencemyndighed for de gebyrer, som de pålægger forældre for, at de kan sidde ved siden af deres børn.

Det skriver BBC.

Konkurrence- og markedsmyndigheden (CMA) udtaler, at de undersøger flyselskabet for, hvorvidt deres politik om at opkræve forældre et ekstra gebyr, er urimeligt i henhold til forbrugerlovgivningen.

Ryanairs vilkår og betingelser fastslår, at en forældre skal sidde sammen med sit barn, hvis det er mellem to og 11 år, gennem det, som flyselskabet kalder et 'obligatorisk familiesæde', men det skal forældrene altså betale et gebyr for. 

Ryanair insisterer selv på, at deres politik for familiesæder 'fuldt ud overholder alle relevante love'. 

CMA undersøger, om flyselskabets tilgang til sædereservationer kan betyde, at forældre bliver opkrævet gebyr for, at flyselskabet så opfylder deres forpligtelser vedrørende børns sikkerhed – som er en fast del af luftfartsreglerne. 

De vil videre undersøge, om denne praksis er i overensstemmelse med forbrugerlovgivningen.

Ifølge CMA er Ryanair angiveligt det eneste store flyselskab, som pålægger sådan et gebyr. 

Andre flyselskaber tilbyder at placere børn ved siden af en voksen eller forældre uden gebyr.