Et tog er afsporet nær Goppenstein i Schweiz.

Flere personer er såret – årsagen er ifølge De Schweiz' Statsbaner (SBB) en lavine.

Det skriver det schweiziske 20 Minuten.

Politiet har bekræftet over for mediet, at episoden involverede et regionaltog, der afgik fra den schweiziske by Spiez klokken 06:12. 

»Toget afsporede på grund af en lavine, der faldt ned i Stockgraben-området,« lyder det fra en talsperson fra politiet. 

Der var i alt 80 personer ombord – passagererne er blevet evakueret.

Det er i øjeblikket uklart, om toget blev ramt direkte af lavinen.

For blot fem dage siden ramte en lavine også Goppenstein-området, der midlertidigt afskar Lötschental-dalen fra omverdenen. 

Det resulterede i en lukning af biltoget i flere timer. Det føderale vejkontor (ASTRA) beskrev det som en »ekstrem begivenhed«. 

Planen var at udløse lavinen med sprængstof, men sneen begyndte at bevæge sig af væk af sig selv, før det blev aktuelt.