Laveste i 15 år: Lykken halter i Rusland
Lykkeindekset er på én måned faldet betydeligt i Rusland.

Lykkeindekset er på én måned faldet betydeligt i Rusland.

Utilfredsheden stiger i Rusland.
For russernes humør har taget en alvor drejning, eftersom lykkeindekset i juli måned faldt til 50 point.
Det skriver Nettavisen på baggrund af tal fra det offentlige russiske måleinstitut, VTsIOM.
Det samlede fald for juli lyder på hele ni point, hvilket er det største månedlige fald siden krigen i Ukraine brød ud.
Hele otte procent af russerne svarer i undersøgelsen, at de er »fuldstændig utilfredse«.
Ifølge VTsIOM-undersøgelser skal man tilbage til efteråret 2022, hvor utilfredsheden blandt russerne var sammenlignelig.
Årsagen skal ifølge mediet findes flere steder.
Dels har blandt andet økonomiske problemer, brændstofmangel, strømafbrydelser og internetrestriktioner haft indvirken, ligesom at den langvarige krig har skabt stigende træthed og usikkerhed.
En anden undersøgelse fra meningsmålingsinstituttet FOM viser samme tendens, nemlig at uroen blandt russere er steget til sit højeste niveau siden mobiliseringen i 2022.
Videre viser undersøgelsen, at andelen, der mener, at deres levestandard er blevet forværret, rammer sit højeste niveau i to årtier.
Og her er meldingen fra ruslandseksperterne Alexander Gabuev, Alexandra Prokopenko og Tatiana Stanovaya fra Carnegie Russia Eurasia Center, at det peger på en udvikling, der viser at russerne er blevet »fattigere og mere bitre«.
Eksperterne tilføjer, at også troen på at Rusland kan vinde krigen er faldet, ligesom at tilliden til at præsident Vladimir Putin har en plan for krigens afslutning er.