De kan tilsyneladende andet end sælge kopivarer af sko, smykker og armbåndsure i Thailand.

Nu har politiet snuppet en trio af våbensmede, der har solgt over 1.000 hjemmelavede rifler – alle kopier af udenlandske våben – og tjent over en million kroner på fidusen.

Det er et temmeligt avanceret system, de har sat i værk for at kunne sælge våbnene. Det er nemlig sket online til bl.a. 45 kunder fordelt på 39 provinser, som alle fik besøg af ordensmagten onsdag.

Politiet har anholdt tre mænd for illegalt at producere og sælge våbnene online. Det skriver Bangkok Post.

Den 26-årige Tanatnan Nanchaiwong i midten omringet af politifolk fra CSD.
Den 26-årige Tanatnan Nanchaiwong i midten omringet af politifolk fra CSD. Foto: Politiet
Vis mere

Jirapop Puridet, politimand og kommandør af Crime Suppression Division (CSD), sagde torsdag, at en serie raids skete onsdag i 39 provinser.

Politiet beslaglagde 120 hjemmelavede rifler, 2.216 stk. ammunition, 82 geværløb, ni sæt affyringsmekanismer, 31 aftrækkerbøjler, 39 magasiner og 12 riffelskæfter.

Hele afsløringen af våbensmedenes produktion kom, sagde Jirapop Puridet, som et led i efterforskningen af en skudepisode med dødelig udgang.

Detektiverne opdagede, at den riffel, der var blevet brugt under skyderiet, var købt gennem Facebook-siden Jai Jeb Jeb Jai. Den har omkring 50.000 følgere på netop Facebook og over 500.000 følgere på sin YouTube-kanal.

Politiet i gang med at gennemsøge produktionen af riflerne.
Politiet i gang med at gennemsøge produktionen af riflerne. Foto: Politiet
Vis mere

De tre anholdte er den 26-årige våbensmed Tanatnan Nanchaiwong, den 37-årige Kantree Kaeokunnok og den 19-årige Kanokpol Rakton.

Tanatnan lavede de dele til riflen, som fik den til at virke, og administrerede netværkets onlineplatform. Kantree lavede træskelettet til riflerne, mens Kanokpol pakkede og sendte varerne.

»De lavede kopier af populære mærker i andre lande og solgte dem for 2.000-4.650 kroner pr. stk,« sagde Jirapop.

Mændene har tilstået, at de har haft gang i den indbringende gesjæft i to år.

Tanatnan Nanchaiwong havde lært at lave rifler online, og han købte de materialer, han skulle bruge, i provinsen Chiang Rai, hvor han boede.

Træskelettet kom fra provinsen Nakhon Ratchasima. De tre solgte våbnene usamlet. Det var op til kunderne selv at samle dem.

De havde som nævnt kunder i 39 provinser og havde solgt mindst 1.000 rifler.

»Deres profit var på omkring 1.000 kroner pr. riffel,« oplyste Jirapop Puridet, politimand og kommandør af CSD.