Landet splittet i to: Voldsomt uvejr koster person livet i Italien
Mod syd i landet er situationen en noget anden.

Mod syd i landet er situationen en noget anden.

Mod nord har en person mistet livet som følge af et voldsomt uvejr.
Mod syd advares folk mod at bevæge sig ud midt på dagen, da varmen kan være farlig.
Italien er lige nu præget af flere forskellige vejrtyper – som har splittet landet i to, skriver det italienske nyhedsbureau ANSA.
Over de seneste dage har et voldsomt uvejr med regn, hagl og blæst hærget flere områder i den nordlige del af landet, hvilket har ført til væltede træer og oversvømmelser.
Uvejret har samtidig kostet en person livet i Emilia-Romagna i Modena-området.
Der mistede en person livet, da vedkommende stødte ind i en modkørende bil, skriver nyhedsbureauet.
Mod syd i landet er situationen en noget anden.
Der har syv byer været underlagt advarsler på højeste niveau vedrørende risiko for hedeslag i varmen.
Torsdag forventes antallet af berørte byer dog ifølge ANSA at stige til 15, mens det fredag forventes at blive 16.
I de indre områder af Sardinien forventes temperaturen at kunne nå op mod 45 grader, lyder det.
Uvejret mod nord forventes at blæse over i løbet af torsdag – hvorefter den del af landet også forventes at kunne blive ramt af varmen.