Natten til fredag afholdt Donald Trump sit første pressemøde i to dage.

Og det, præsidenten sagde, fik journalister på tværs af det politiske spektrum til at spærre øjnene op.

Donald Trumps tale var nemlig fyldt med beskyldninger om valgsvindel.

Men der er umiddelbart ingen beviser på, at valget skulle have været fyldt med svindel.

Og det har fået journalisterne på CNN til efterfølgende at kritisere præsidenten for at lyve.

Umiddelbart efter præsidentens tale kunne man også på Fox News - der normalt er positiv over for Trump - afvise, at der skulle være beviser på Trumps påstande om valgsvindel.

Samtidig besluttede de tre store tv-kanaler i USA - ABC, CBS og NBC - alle at slå bort fra præsidentens pressemøde undervejs, da der var for mange usandheder, de ikke ville viderebringe.

Hos MSNBC klippede man hurtig væk fra farcen, mens både CNN og Fox News viste hele pressemødet i fuld længde.

Efterfølgende sagde CNN's Anderson Cooper følgende:

»Det var som at se en overvægtig skildpade ligge på ryggen, uden at kunne gøre noget i den varme sol, mens den indså, dens tid var ovre.«

Her er nogle af hovedpointerne fra Trumps pressemøde:

Trump mener, at der er svindel med brevstemmer. Det er der umiddelbart ikke bevis for.

Trump mener, at Demokratisk styrede byer som Detroit og Philadelphia svindler med valgprocessen. Det er der ikke umiddelbart beviser på.

Donald Trump sagde, at han har vundet valget. Men at man forsøger at tage det fra ham. Det er der umiddelbart ikke beviser på.

Trump sagde yderligere, at han regner med en masse søgsmål i de tætte delstater.

Trump sagde, at han måske vil tage nogle af sagerne hele vejen til Højesteret.