Sarongerne blæser i vinden. De er hængt op, som var det vasketøj, over gaderne, hvor demonstranterne går i Myanmar. Men de er ikke hængt til tørre. De skal virke som en stopklods for de sikkerhedsfolk, som er forsøger at stoppe protesterne mod militærkuppet.

De går på gaderne stort set hver dag, i protest mod hæren, der tog magten den 1. februar. Militæret har siden sidste weekend sat hård mod hårdt. Flere end 50 mennesker er blevet dræbt under demonstrationerne.

Tåregas, gummikugler og af og til rigtige patroner er blevet brugt mod de demonstrerende. De har til gengæld brugt deres egen fantasi, for at finde på modtræk. Det skriver AFP.

Det er her, at sarongerne kommer ind i billedet. Demokratitilhængerne hænger kvinders undertøj og lange nederdele på en snor over gaderne.

Demonstranterne lever en barrikade over gaden med longyer.
Demonstranterne lever en barrikade over gaden med longyer. Foto: STR / AFP
Vis mere

Ifølge Myanmars tradition, så kan kvindernes nedre dele – og det tøj, der dækker dem (de kaldes longyi) – trække kraften ud at mænd.

»Hvis de bevæger sig under kvindernes longyi, så betyder det, at deres kraft bliver ødelagt,« fortæller aktivisten Thinzar Shunlei Yi til nyhedsbureauet AFP.

»Når folk hænger longyi på 'tørresnoren', så kan politiet og soldaterne ikke gå på den gade. De kan ikke krydse gaden, og de bliver nødt til at tage snoren ned,« siger frøken Thinzar Shunlei Yi.

Nu er Yangon pludselig præget af snore med longyis og dametøj spredt ud over masser af gaderne. På Facebook kan man se, hvordan en soldat på ladet af en lastbil forsøger at fjerne beklædningsgenstandene.

Nogle af longyierne har fået malet portrættet af juntaens leder Min Aung Hlaings ansigt på dem. Han figurerer også på plakater, der er spredt ud på gaderne i den kommercielle del af byen. De protesterende tror, at det kan stoppe sikkerhedsfolkene, der nødigt vil træde på hans portræt.

Massive barrikader er nu almindelige. Der stables mursten, gamle dæk, borde og pigtråd for at forhindre fremmede i at komme ind i deres område.

Plastikposer fulde af vand bliver delt ud, hvor det går hårdest til. Det hjælper mod tåregassen.

Når soldaterne kommer tæt på, så tømmer demonstranterne brandslukkerne for af sløre deres flugtruter.

En mand fotograferer en barrikade lavet af longyier.
En mand fotograferer en barrikade lavet af longyier. Foto: STR / AFP
Vis mere

Selv med al deres opfindsomhed, der blandt andet er inspireret af Hong Kong og Thailands demonstrationer for demokratiet, så er det en kamp, der ikke kan vindes, ifølge Thinzar Shunlei Yi.

»Vi bliver tro mod vores eget princip, hvilket er ikkevoldeligt … vi skal forsinke volden mod os, så vi får færre skader af den.«

Juntaen nægter ethvert ansvar for dødsfaldene. De statslige medier sagde fredag, at 'dødsfaldene skyldes brugen af små pistoler, og de er ikke forbundet med sikkerhedsstyrkerne'.