»Drop trusserne,« lyder det fra bossen i sofaen under opmålingen af en supermodels trussestørrelse.

Trusserne skal være store nok til TV. Men Victoria Secret-bossen Edward Razek mener nu, det store spørgsmål er, om TV ‘vil lade hende gå ned ad catwalken med så perfekte bryster.’

Det er den 23-årige supermodel Bella Hadid, der alt imens #metoo-bølgen i 2018 skyllede ind over USA, måtte lægge øre til den 71-årige marketingsdirektørs kække bemærkninger.

Ved samme lejlighed skulle Edward Razek også have placeret sin hånd i en anden models kun trusseklædte skridt, fortæller tre tidligere ansatte, som The New York Times har talt med.

Bella Hadid på catwalken under modeshowet i 2018. Forud for showet havde marketingsdirektøren fulgt opmålingen af supermodellens trusser nøje. 
Bella Hadid på catwalken under modeshowet i 2018. Forud for showet havde marketingsdirektøren fulgt opmålingen af supermodellens trusser nøje.  Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

I alt har flere end 30 tidligere eller nuværende ansatte hos Victoria’s Secret fortalt avisen om en ‘kvindehadsk kultur’ præget af ‘mobning og krænkelser’ i toppen af undertøjsgiganten.

I mere end et årti var Victoria Secret ellers blandt nogle af de allerstørste amerikanske brands, der ligesom Coca Cola og Levi’s var med til at definere en kultur.

Og ikke mindst takket være et årligt TV-transmitteret modeshow, hvor toptrænede supermodeller klædt i små trusser og store englevinger, blev der i en årrække langet undertøj for milliarder over disken.

I takt med beskyldninger om et forældet kvindesyn, hvor der f.eks. ikke er plads til plus-size eller transmodeller, og ikke mindst et lidt for tæt bekendtskab med Jeffrey Epstein, er omsætningen af bh’er og trusser de senere år styrtdykket. Og det seneste modeshow blev helt aflyst ‘fordi strategien skulle evalueres’.

Bella Hadid er her på catwalken med popsanger Rita Ora i modeshowet 2018.
Bella Hadid er her på catwalken med popsanger Rita Ora i modeshowet 2018. Foto: TIMOTHY A. CLARY
Vis mere

Nu har New York Times så samlet de mange beskyldninger til bunke og præsenterer i en længere artikel flere eksempler på, hvor især de to ældre herrer i ledelsen, ejer og øverste direktør Leslie Wexner og marketingschef Edward Razek, står for skud.

En anden tidligere Victoria Secret-model, Alyssa Miller, beskriver Edward Razek som en mand med en ‘giftig maskulinitet’ og sammenkoger hans attitude til: ’Jeg har magten. Jeg kan give dig succes eller ødelægge dig.’

Hvor Edward Razek især beskyldes for en række handlinger, bliver Leslie Wexner især kritiseret for at lade stå til eller ligefrem fyre ‘besværlige ansatte’.

Leslie Wexner har ikke ønsket at kommentere på The New York Times-artiklen.

Den danske supermodel Josephine Skriver er en af Victoris Secrets faste 'engle'. Hun er dog ikke blandt de citerede kritikkere i The New York Times. 
Den danske supermodel Josephine Skriver er en af Victoris Secrets faste 'engle'. Hun er dog ikke blandt de citerede kritikkere i The New York Times.  Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

Edward Razek svarer avisen i en mail, hvor han skriver, at beskyldningerne er kategorisk falske, fordrejede og taget ud af en kontekst.

Han skriver samtidig, at han har været heldig med at arbejde med dygtige og professionelle modeller, hvor der har været en dyb gensidig respekt mellem dem.

Den danske modeekspert Chris Pedersen siger til TV2, at han har svært ved at se, hvordan undertøjsbrandet kan genvinde deres popularitet, da de nærmest uanset, hvad de stiller op, vil virke desperate eller uærlige.

»Det gik alt for sent op for dem, at verden var ved at forandre sig. Og at ældre hvide mænd som direktører i en undertøjvirksomhed for eksempel ikke passer til verdenen udenfor,« siger han til TV2.