En amerikansk kvinde blev tirsdag stoppet af politiet, fordi hun kørte rundt med sine døtre på taget.

Det lyder meget besynderligt, og det er det også.

Den 49-årige kvinde, Jennifer Janus Yeager, havde nemlig valgt at placere sine to døtre i et oppustet badebassin på taget af sin bil, imens hun kørte i den.

Det havde kvinden dog en meget simpel forklaring til, hvorfor.

Nemlig, så badebassinet ikke fløj væk.

Det skriver politiet i Dixon på Twitter ifølge Dagbladet.

De skriver yderligere i en pressemeddelelse, at de modtog et opkald fra en bekymret borger, der havde set bilen kørende med de to børn på taget.

Lokale betjente fortæller til The Sun, at de stoppede bilen på en travl vej, imens hun kørte.

»Yeager er kørt ind til byen for at få bassinet pustet op hos nogle venner og fik sine døtre til at sidde nede i det tomme bassin, imens hun kørte bilen for at holde bassinet nede, indtil de var hjemme igen,« siger politiet ifølge mediet.

Døtrene er mellem otte og 16 år.

Kvinden er blevet sigtet for at have sat sine børns liv i fare samt sigtet for hensynsløs opførsel.

Hun er dog senere blevet løsladt mod kaution.