Et barn blev søndag kørt på hospitalet, men døde kort tid efter.
Kun 14 uger gammel.
Nu er en 36-årig kvinde i Stockport i England blevet anholdt under mistanke om omsorgssvigt.
Det oplyser Greater Manchester Police, skriver BBC.
Kvinden sidder i skrivende stund varetægtsfængslet.
»Vi holder et åbent sind og følger alle tilgængelige efterforskningslinjer på nuværende tidspunkt,« siger en talskvinde for politiet.
Videre lyder det, at efterforskningen er i sit tidlige stadie - samt at den fortsætter.
Det vides ikke, hvilken relation kvinden havde til barnet.
Del:

