I sidste uge solgte auktionshuset Christie's i New York kunstværket Everydays – The First 5000 Days til den nette sum af 69 millioner dollar – godt 430 millioner danske kroner.

Men den anonyme køber kan godt glemme alt om at hænge værket op på væggen.

Everydays – The First 5000 Days eksisterer nemlig slet ikke. I hvert fald ikke i traditionel forstand, som Leonardo da Vincis Mona Lisa eller et hvilket som helst skagensmaleri.

»Mit hoved er slet ikke udstyret med tilstrækkelig software til at forstå denne nye tendens.«

Dette stykke digitalkunst er netop blevet solgt for 69 millioner dollar – 430 millioner kroner.
Dette stykke digitalkunst er netop blevet solgt for 69 millioner dollar – 430 millioner kroner. Foto: HANDOUT
Vis mere

Endnu en detalje i digital-collagen Everydays – The First 5000 Days
Endnu en detalje i digital-collagen Everydays – The First 5000 Days Foto: Reuters
Vis mere

Sådan siger kunstsamleren Sylvain Levy til avisen The New York Times.

Og det kan være svært at fatte, at nogen vil give 430 millioner kroner for noget, man hverken kan røre eller se uden at have en computer til rådighed.

Everydays – The First 5000 Days er nemlig det, computer- og kunsteksperterne kalder NFT-kunst.

NFT står for »non-fungible token«. Det vil sige, at kunstværket blot er en JPG-fil, som den nye ejer har eneret på. Og ved købet modtager han eller hun bevis på både autenticitet og ejendomsret.

Den glade og nu rige kunstner Mike Winkelmann, bedre kendt under navnet Beeple
Den glade og nu rige kunstner Mike Winkelmann, bedre kendt under navnet Beeple Foto: SCOTT WINKELMANN – AFP
Vis mere

NFT-kunst er især populær blandt tilhængere af kryptovaluta som bitcoin og ethereum.

Everydays … blev således også betalt med ethereum. Og kritikere af den omsiggribende dille mener, at NFT-kunsten blot er endnu en form for kryptovaluta.

»Det her har intet med kunst at gøre. Det drejer sig ene og alene om at tjene penge. Jeg er meget deprimeret på kunstens vegne,« siger kunstsamleren Sylvain Levy til New York Times.

Og konceptet og priserne for NFT-kunst kan som nævnt være svær at forstå.

Dette NFT-kunstværk koster p.t. kun 69 cent – godt fire kroner.
Dette NFT-kunstværk koster p.t. kun 69 cent – godt fire kroner. Foto: PR
Vis mere

Således er millioner af NFT-værker i dag tilgængelige på internettet. Og priserne varierer.

På websitet contoured.art kan man for eksempel finde ovenstående værk »Only for You« til blot 69 cent – godt tre en halv krone. Og da den nye rekordindehaver i sidste uge kom på blokken, var der heller ikke nogen, der for alvor vidste, hvad der var i vente.

Startprisen for Everyday – The First 5000 Days var således blot 100 dollar. Og i løbet af de sidste to minutter af budkrigen eksploderede prisen fra godt 30 millioner dollar til de 69 millioner, der blev den endelige salgspris.

Med rekordsalget af Everydays …-værket er grænsen imellem kunst og kryptovaluta godt på vej til at blive udvisket.

Her brændes Banksy-billedet, der meget passende hedder Morons (paphoveder/spader/glatnakker/idioter). Siden blev en digital version solgt for cirka tre millioner kroner.
Her brændes Banksy-billedet, der meget passende hedder Morons (paphoveder/spader/glatnakker/idioter). Siden blev en digital version solgt for cirka tre millioner kroner. Foto: twitter
Vis mere

Og tidligere på måneden blev en anden provokunstner, Banksy, også indblandet i NFT-debatten, omend ufrivilligt.

Banksy er den anonyme amerikanske kunstner, der er kendt for sine letgenkendelige malerier, der ofte i nattens mulm og mørke dukker op på husmure og gadehjørner.

Et af Banksys mere traditionelle værker med både ramme og lærred blev således brændt af. Før afbrændingen, der blev filmet og offentliggjort på YouTube, blev kunstværket dog digitalt foreviget som NFT-kunst.

Og efter destruktionen af det fysiske værk blev NFT-versionen solgt for det, der svarer til 2,5 millioner kroner. Hvorefter den anonyme køber øjeblikkelig satte det til salg igen.

Bandet Kings of Leon udgiver sit næste album som NFT-kunst.
Bandet Kings of Leon udgiver sit næste album som NFT-kunst. Foto: JACEK TURCZYK - EPA
Vis mere

Meget passende hedder Banksy-værket Morons (»Paphoveder«) og forestiller en auktion på Christie's – det selvsamme auktionshus, hvor NFT-versionen blev solgt.

»Det er blot et totalt stunt. Alt kan selvfølgelig kaldes kunst. Men hvis du brænder et Banksy-værk af og bagefter kræver penge for det, så er bunden nået,« siger kunstekspert Ossian Ward, der blandt andet har skrevet bogen Ways of Looking: How to Experience Contemporary Art.

Men trods kritikken eksploderer NFT-dillen, og den begrænser sig ikke til billedkunstens verden.

Således udgiver rockbandet Kings of Leon sit kommende album, When You See Yourself, som en række NFT-tokens. Footballholdet Tampa Bay Buccaneers udsendte for nylig sine nye samlekort som digitalkunst. Og i sidste uge solgte Twitter-grundlægger Jack Dorsey sit første tweet som et NFT-token for, hvad der svarer til 15 millioner kroner.

Footballholdet Tampa Bay Buccaneers udsender sine nye samlekort som digitalkunst.
Footballholdet Tampa Bay Buccaneers udsender sine nye samlekort som digitalkunst. Foto: HANDOUT – Reuters
Vis mere

Det var i forbindelse med det første bitcoin-boom i 2017, at de første NFT-tokens gjorde deres entre.

Dengang solgte de nu historiske CryptoKitties for op mod 700.000 kroner. Og i sidste måned var den hotteste trend på NFT-markedet angiveligt »digitale sneakers« (gummisko).

På bare seks minutter solgte det amerikanske digitale gummiskofirma RTFKT således 600 par af sit ikkeeksisterende fodtøj til en samlet pris af 3,1 million kroner, godt 18 millioner kroner.