Lørdag blev et af besætningsmedlemmerne på det F15E-fly, der blev skudt ned over Iran dagen forinden, reddet i en særlig operation.

Officeren med ansvar for flyets våbensystem formåede ligesom det andet besætningsmedlem at blive kastet ud af flyet inden styrtet.

Derefter forsvandt han dog og efterlod sig kun en kort radiobesked, som USA troede var en fælde, skriver svenske Expressen.

Ifølge mediet, der citerer Axios, skulle han ifølge USAs præsident Donald Trump have sagt: 'Ære være Gud'.

Det udtryk vakte altså mistanke og fik i første omgang USA til at tro, at beskeden var falsk, sendt af Iran for at lokke amerikanske styrker i en fælde og at officeren allerede var i Irans hænder.

»Det, han sagde i radioen, lød som noget, en muslim ville sige,« siger Donald Trump ifølge mediet til Axios.

En forsvarskilde bekræfter ifølge mediet Trumps beretning, men påpeger at den præcise besked som officeren gav var: 'Gud er god'.

Desuden siger kilden, at 'de, der kender ham, siger, at han er religiøs'.

Begge besætningsmedlemmer på det nedskudte fly formåede at blive kastet ud af flyet inden styrtet. 

Den ene blev allerede reddet et par timer senere, mens officeren med ansvar for flyets våbensystem gemte sig for iranske styrker i en bjergsprække i mere end et døgn.

Du kan følge med i krigen i Iran HER.