Krisemøde i Frankrig klokken 18
Franskmændene oplever lige nu en ekstrem hedebølge.

Franskmændene oplever lige nu en ekstrem hedebølge.

Et krisemøde finder sted i aften i Frankrig klokken 18.
Dagsordenen på mødet er den verserende hedebølge.

Hvis du er ramt af hedebølgen i Frankrig, så hører B.T. gerne fra dig på mailen 1929@bt.dk
Det er den franske premierminister, Sébastien Lecornu, der har indkaldt til mødet, skriver det franske medie Le Parisien.
Det er de franske ministre og stabschefer, som er involveret i overvågningen af hedebølgen, der vil deltage under mødet.
I de kommende dage vil Frankrig være det europæiske land, der er hårdest ramt af den hedebølge, som lige nu hersker.
Det meteorologiske institut i Frankrig, Météo France, har søndag og mandag varslet kategorien 'rød alarmberedskab', som indikerer ekstrem varme – der er flere steder i landet målt op til 40 grader.
De høje temperaturer betyder blandt andet, at alkohol og fyrværkeri er blevet forbudt under musikfestivalen Fête de la Musique, der finder steder denne weekend.
250.000 brandmænd er desuden blevet mobiliseret, flere skoler holder lukket mandag, og der er varslet risiko for skovbrande.