Om morgenen den 14. august tikkede en besked ind hos det australske udenrigsministerium. Det var en notifikation fra de kinesiske myndigheder, som – ganske officielt – forklarede, at Kina nu tilbageholdt en australsk statsborger, den kvindelige nyhedsvært Cheng Lei.

Hun var ikke anklaget for noget. Hun var bare anbragt i husarrest og »under overvågning i en udvalgt bolig«. Der kan hun ifølge kinesisk lov få lov at sidde og glo ud i luften i seks måneder uden at få lov at tale med en advokat.

Mens hun så har siddet der, er Australien og Kina blevet røget ind i en politisk krise af større format. En krise, der er blevet gradvist forværret i de seneste år og nu har nået nye højder.

Kina er ikke kommet med en officiel forklaring på tilbageholdelsen endnu. Det er uvist, om den kommer. Men der er to forhold, som måske kan forklare, hvorfor den australske tv-vært blev en rød klud i ansigtet på kommunistiske Kina.

Cheng Lei arbejdede – sin nationalitet til trods – for det kinesiske statsmedie CTGN. Men det forhindrede hende ikke i, at være kritisk over for det kinesiske styre. Hvis ikke i sin journalistik, så i hvert fald på sociale medier.

Hun kritiserede blandt andet 8. marts på Facebook, at kinesiske myndigheder opfordrede borgerne til at være »taknemmelige«, selv om hun mente, at den kinesiske håndtering af covid-19 på alle måder gav anledning til det stik modsatte.

Den slags falder ikke i god jord hos det kinesiske kommunistparti.

Den anden forklaring er, at tilbageholdelsen af Cheng Lei er endnu et skridt i en større konflikt mellem Australien og Kina, som løbende udvikler sig.

Et af Cheng Leis opslag på Facebook, som retter kritik mod kinesiske myndigheder. Hun er nu tilbageholdt og i husarrest, selvom hun er australsk statsborger.
Et af Cheng Leis opslag på Facebook, som retter kritik mod kinesiske myndigheder. Hun er nu tilbageholdt og i husarrest, selvom hun er australsk statsborger.
Vis mere

»Der har været flere sager i Australien, hvor man har opdaget, at kineserne forsøger at blande sig i politiske og økonomiske forhold,« siger Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor på Forsvarsakademiet og ekspert i kinesiske forhold.

»Der har også været sager herhjemme om kinesisk pres på myndighederne, men det er noget hårdere i Australien, som betyder meget mere for Kina,« siger hun.

Australien er i en særlig kattepine, da Kina er landets absolut vigtigste handelspartner. Hvis Kina skulle lukke ned for al handel med Australien, så ville det have uoverskuelige konsekvenser down under.

Alligevel har australierne været ret offensive i deres Kina-kritik.

For eksempel var Australien hurtige til at ekskludere kinesiske Huawei fra det kommende 5G-netværk. Noget, kineserne raser over adskillige steder i verden.

Australien var i foråret også ude og kræve en »global undersøgelse« af kinesernes håndtering af covid-19 i Wuhan.

Begge dele gjorde kineserne rasende.

Så fandt kineserne på et modsvar. De indførte en afgift på australsk byg på 80 procent. Reelt betyder det, at australierne ikke får solgt byg til Kina, hvilket ellers er en kæmpe afgrøde i Australien. Vel at mærke en afgrøde, som kineserne som regel aftager en tredjedel af. Slut med det.

I starten af juni oprettede australierne et tilsyn, som skulle godkende al handel med lande, som udgjorde »følsomme sikkerhedsanliggender«, hvilket er en betegnelse, som Kina må siges at være en slags frontfigur på.

»Jeg kan ikke se, hvorfor kineserne skulle være sure over det,« sagde Scott Morrison, Australiens premierminister, da tilsynet blev nedsat.

Dagen efter spredte kineserne historier om, at racistisk vold – især mod asiatere – var stigende i Australien, der huser et større kinesisk mindretal. Kina frarådede samtidigt unge kinesere at studere i Australien, da de risikerede at ende som voldsofre. Morrison havde talt for tidligt.

Australien har også – sammen med andre lande – udtalt kraftig kritik af den nye sikkerhedslovgivning i Hong Kong, der med et slag har forandret Hong Kong fra et frit demokratisk område til en del af et kommunistisk diktatur.

Camilla Tenna Nørup Sørensen er ikke overbevist om, at tilbageholdelsen af Cheng Lei alene er for at drille australierne.

»Det er muligt, at de rent faktisk har en sag på hende. Jeg kan ikke helt se, hvad kineserne får ud af at tilbageholde hende,« siger Camilla Tenna Nørup Sørensen.

Hun forklarer, at Australien står som en lus mellem to negle.

»Australien er allierede med USA og vil gerne vise handlekraft over for Kina i den forbindelse,« siger Camilla Tenna Nørup Sørensen og fortsætter:

»Omvendt er Australien er meget bundet på på Kina økonomisk,« siger hun.

Cheng Lei har været i kontakt med de australske myndigheder. Hun har det »godt efter omstændighederne«, lyder det.