Krise i Biden-lejren: Afslørende optagelser udgivet
På de nyudgivne bånd taber eks-præsidenten tråden, glemmer navne og bander over sine egne fejl.

På de nyudgivne bånd taber eks-præsidenten tråden, glemmer navne og bander over sine egne fejl.

Trods hans advokater kæmpede imod, er to timer og 45 minutters fortrolige optagelser af tidligere præsident Joe Biden nu blevet offentliggjort til verdens skue.
Optagelserne er kommet frem som led i den særlige anklager Robert Hurs undersøgelse af Joe Bidens håndtering af klassificerede og fortrolige dokumenter, skriver FOX NEWS.
Og selvom anklageren i sidste ende ikke mente, at der var beviser nok til at rejse en officiel tiltale mod Joe Biden for forsætligt at have tilbageholdt eller delt det fortrolige materiale, mente han alligevel, at optagelserne skulle offentliggøres, da de i den grad udstillede Joe Bidens mentale problemer.
I sin rapport skrev Robert Hur direkte, at Bidens samtaler var 'pinefuldt langsomme'.
»Bidens hukommelse var væsentligt begrænset under sine optagede interviews med ghostwriteren i 2017,« lyder det fra anklageren.
En ghostwriter er en professionel forfatter eller journalist, som mod betaling skriver bøger, artikler eller taler for en anden person, der efterfølgende står som den officielle afsender. Joe Biden havde hyret Mark Zwonitzer til at hjælpe med at skrive bogen 'Promise me dad'.

De afslørende interviewoptagelser mellem Joe Biden og ghostwriteren Mark Zwonitzer viser flere grelle tilfælde, hvor Biden tager ekstremt lange pauser, glemmer helt basale navne og overhovedet ikke kan huske specifikke datoer.
Fox har transskriberet en opsigtsvækkende del af samtalen, der viser, hvordan Joe Biden kæmpede en indædt kamp mod sin egen hukommelse:
»Jeg tror, jeg tog til den mindehøjtidelighed i Wilmington. Der står [CENSURET] den 4. december, men jeg -- jeg ved, hvad det betyder. Mindehøjtidelighed -- [CENSURET] fucker virkelig rundt i navne. Så der står mindehøjtidelighed for [CENSURET]. Jeg tror ikke, hendes navn var [CENSURET]. Eller jeg har glemt [CENSURET],« lyder de rodede sætninger fra Joe Biden i det lækkede klip.
Det er organisationen The Oversight Project, der kæmper for at afsløre korruption i den amerikanske regering, som har været med til at presse optagelserne ud i offentligheden.
»Joe Biden ønskede absolut ikke, at disse bånd skulle frem. Men nu er de ude – efter to års pinefuld forsinkelse. Der er absolut ingen glæde i Biden-lejren i dag,« udtaler Jeff Clark, vicedirektør for retssager hos Oversight Project, til Fox News.
Joe Biden har endnu ikke selv kommenteret på offentliggørelsen af optagelserne.