Et kraftigt jordskælv har ramt ud for den nordlige kyst i Japan.
I den forbindelse har myndighederne udsendt en tsunamiadvarsel.
Det skriver nyhedsbureauet AP.
Jordskælvet skal ifølge landets meteorologiske agentur (JMA) foreløbig være målt til 6,7 på Richterskalaen.
Det skal have fundet sted ud for kysten i Iwate-præfekturet i en dybde på ti kilometer under havoverfladen.
Beboere i området er blevet bedt om at holde sig væk fra kystområderne, skriver Reuters, der citerer den japanske tv-station NHK.
Jordskælvet forventes at kunne føre til bølger, der kan være op til en meter høje, langs den nordlige kystregion, lyder det.
Del:

