Kraftigt jordskælv har ramt Rusland
Jordskælvet skal ifølge målingerne have ramt i en dybde af 135 kilometer.

Jordskælvet skal ifølge målingerne have ramt i en dybde af 135 kilometer.

Et kraftigt jordskælv, der er blevet målt til en styrke på 6,9 på richterskalaen, har tidligt fredag morgen ramt Rusland.
Helt præcist har det ramt Kamtjatka-halvøen, der ligger i den nordøstlige del af Sibirien.
Det oplyser USAs geologiske undersøgelse (USGS) på sin hjemmeside.
Jordskælvet skal ifølge målingerne have ramt i en dybde af 135 kilometer og blev registeret klokken 03.35 lokal tid.
Kamtjatka-halvøen er beliggende mellem Stillehavet og Det Okhotske Hav.
Foreløbigt er der ikke meldinger om hverken tilskadekomne eller ødelæggelser i forbindelse med jordskælvet.
Omkring 400.000 mennesker bor på Kamtjatka, og størstedelen af halvøen er ubeboet.
B.T. følger udviklingen.