Kraftig vind og regn rammer Hawaii i forbindelse med orkan
Orkanen Lala har ikke ramt Hawaii direkte, men myndighederne advarer alligevel om farlige forhold.
Orkanen Lala har ikke ramt Hawaii direkte, men myndighederne advarer alligevel om farlige forhold.
Kraftig vind og voldsom regn har ramt Hawaii, efter at kategori 1-orkanen Lala er passeret uden om delstatens største ø, øen Hawaii.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Selv om orkanen ikke har ramt øen direkte, har myndighederne stadig advaret om potentielt farlige oversvømmelser.
- Ødelæggende vind og kraftig regn vil fortsætte på tværs af øen Hawaii og Maui natten over og sprede sig vestpå over Oahu og Kauai søndag, skriver USA's National Hurricane Center (NHC) på sin hjemmeside lørdag aften lokal tid, hvilket svarer til søndag morgen dansk tid.
Lala har taget til i styrke og har genereret vindstød op til 120 kilometer i timen, skriver AFP.
Ifølge hjemmesiden PowerOutage, som overvåger strømafbrydelser i blandt andet USA, har over 100.000 strømkunder i Hawaii mistet strømmen.
RITZAU