Joey Heredero nåede at få sit største ønske opfyldt, inden han døde. Han mødte Kobe Bryant. Sportstjernens eneste krav var, at der ikke blev lavet et publicity-stunt ud af mødet med den kræftsyge fan.
Linda Herederos stemme skiftevis sitrer af sorg og lykkelige minder, når hun tænker tilbage på en af de største dage i hendes afdøde søns liv.
»Det, der holdt ham oppe under hans sygdomsforløb, var glæden over Lakers og især Kobe Bryant. At opleve hvordan mødet med Kobe gav min søn en bedre afslutning på livet, betyder alt,« fortæller Linda Herederos.
Da Joey var lille, boede familien i i Sydcalifornien og både hans far, mor og to søskende var dedikerede Lakers-fans.
»2001 flyttede vi til Arizona, hvor Lakers jo bestemt ikke favoritholdet, så Joey skilte sig bestemt ud med sit Lakers-tøj.
»Han havde altid enten en kasket, en hættetrøje eller en træningstrøje i gul eller lilla. Han havde sågar bukser med Kobe Bryants ansigt på,« erindrer Linda Herederos.
Joey Herederos nåede kun at blive 22, inden han døde af en aggressiv form for knoglekræft.
Han fik sin diagnose i begyndelsen af 2009, da han var bare 21 år gammel, og kort efter blev hans ene ben amputeret i et forsøg på at stoppe kræften.
Men det stod hurtigt klart, at hans chance for at overleve var minimale. Selv da han var allermest syg og svækket, var hans største ønske at møde Kobe Bryant.
»Men selvom jeg ville gå igennem ild og vand for min søn, havde jeg jo ikke en jordisk chance for at komme igennem til en af verdens største sportsstjerner. Så jeg grinede af det og sagde ”jaja, drøm du bare videre”,« fortæller Linda Herederos.
Skæbnen ville dog at en af hendes veninder var gift med en sportskribent på avisen LA Times. Han spurgte uopfordret Kobe Bryant, om han kunne være interesseret i at mødes med den kræftsyge Joey.
Kobe sagde ja med det samme under forudsætning af, at der ikke blev lavet noget PR-stunt ud af mødet. Det skulle foregå under rolige og private forhold.
Efter at have overværet en Lakers-kamp i Staples Center i Los Angeles, blev Joey, hans mor og hans søster vist ind i et rum, hvor en storsmilende og afslappet Kobe Bryant dukkede op kort efter.
»Joey strålede som en sol, da han så Kobe, og Kobe var fuldkommen nede på jorden. Han var det mest kærlige og varme menneske og talte med Joey som om de havde kendt hinanden i årevis.«
»Han var sammen med Joey i i hvert fald tyve minutter og var også så flink til at skrive sin autograf på alle de ting, Joey havde med.«
På forhånd var familien dog blevet bedt om ikke at spørge Kobe, om han ville skrive på Joeys Lakers træningstrøje, der selvfølgelig havde Kobes navn og spillernummer på, så det undlod de.
»Men efter vi har krammet farvel og lige inden Kobe er på vej ud af døren, vender han sig om, og tilbyder selv at skrive på Joeys tshirt. Det var helt fantastisk at opleve at se min søn så glad og lykkelig midt i al den smerte, han gik igennem,« husker Linda Herederos.
Bare tre uger efter mødet med Kobe Bryant kunne Joeys krop ikke længere kæmpe mod kræften.
»Vi begravede ham i det, der betød allermest for ham – hans Kobe Bryant træningstrøje. Det var helt utænkeligt, at han skulle have andet på. Den trøje betød alt for ham.«
»At Kobe tog sig tid til ham og var så menneskelig, så uselvisk og så nede på jorden… Det siger alt om hans karakter. Han var et vidunderligt menneske, og jeg kan slet ikke fatte, han er væk. Det er ubærligt.«
