Koster svimlende 8,7 milliarder kroner: London får ny skyskraber
Skyskraberen kommer blandt andet til at rumme Londons højest beliggende bar.

Skyskraberen kommer blandt andet til at rumme Londons højest beliggende bar.

I næsten 60 år har skyskraberen St Helen's været en del af Londons skyline.
Men nu er det snart slut.
Den 118 meter høje bygning skal rives ned og erstattes af en ny gigant ved navn One London.
Med sine 309,6 meter og 74 etager bliver den Londons højeste skyskraber sammen med The Shard, der har præcis samme højde, skriver Metro UK.
Skyskraberen kommer blandt andet til at rumme Europas højest beliggende offentligt tilgængelige udsigtsplatform, offentlige haver og Londons højest beliggende bar.
På 11. etage kommer en have med gratis adgang for offentligheden, mens der på 9. og 10. etage bliver et auditorium med plads til 400 mennesker.
Hele byggeriet får en pris på svimlende 8,7 milliarder danske kroner.
Virksomheden bag projektet, Aroland Holdings, fik byggetilladelse i 2025, og nedrivningen af St Helen's er allerede i gang.
Byggeriet af One London forventes at begynde i 2028 og stå færdigt i 2033.
Til sammenligning er Danmarks højeste bygning det 143 meter høje kontorhus Mindet i Aarhus.