Kort før afgørende valg: Politiker såret
En amerikansk senatskandidat og hendes familie er kommet til skade i en bilulykke kort før midtvejsvalget. Nu må valgkampen sættes på pause.

En amerikansk senatskandidat og hendes familie er kommet til skade i en bilulykke kort før midtvejsvalget. Nu må valgkampen sættes på pause.

Valgkampen i USA er gået ind i sin afgørende fase.
Men for den demokratiske senatskandidat Mary Peltola i Alaska har den taget en dramatisk drejning.
Lørdag blev hun og hendes familie nemlig kvæstet i en bilulykke, da en anden bil kørte ind i deres bil, skriver nyhedsbureauet AP.
Den 53-årige politiker var på vej til en begivenhed sammen med sin familie, da ulykken skete.
Alle slap med lettere skader, men Mary Peltola måtte efterfølgende modtage lægehjælp.
Ifølge hendes kampagneleder, Cheryl Bruce, er hun ved godt mod.
Lægerne har dog anbefalet, at hun holder pause, og derfor er flere planlagte vælgermøder søndag og mandag blevet udskudt.
Hun ventes tilbage på valgkampens landevej tirsdag
Mary Peltola forsøger ved midtvejsvalget 3. november at erobre en plads i det amerikanske Senat fra republikaneren Dan Sullivan, der støttes af Donald Trump