Kong Charles efter ulykke: 'Jeg er meget bedrøvet'
Kongen reagerer nu på voldsom togulykke.

Kongen reagerer nu på voldsom togulykke.

Kong Charles er »meget bedrøvet« over den togkollision, der fredag eftermiddag fandt sted på vej mod London.
Det siger en talsmand for Buckingham Palace ifølge Sky News.
»Hans tanker og medfølelse er med den afdødes familie og med alle dem, der er blevet såret eller berørt af en så tragisk hændelse,« siger talsmanden.
Kongen bliver regelmæssigt opdateret om udviklingen i sagen.
Én person omkom efter at to tog kolliderede ved Bedford nord for London.
11 personer har pådraget sig »meget alvorlige skader«, meddeler myndighederne.