En sammenstyrtning i en ulovlig guldmine har dræbt mindst 100 personer i Den Centralafrikanske Republik tæt på grænsen til Cameroun.

Det meddeler lokale kilder ifølge nyhedsbureauet AFP onsdag.

Ulykken fandt sted tirsdag eftermiddag. Et døgn efter er redningsmandskab stadig i gang med at lede efter savnede.

Det er uvist, hvad der forårsagede sammenstyrtningen i guldminen.

Minen ligger omkring 50 kilometer fra byen Baboua.

Den Centralafrikanske Republik grænser foruden Cameroun op til Tchad, Sudan, Sydsudan, DR Congo og Congo.

Der bor cirka 5,6 millioner mennesker i landet, der arealmæssigt er 14 gange større end Danmark.

RITZAU