Det iranske militær er blevet stækket.
Flåden er væk. Et dueligt luftforsvar har Iran ikke længere. Landets missil-arsenal er stort set også udraderet.
Landets åndelige leder Ali Khamenei er dræbt, afløseren er angiveligt hårdt såret, og hele den militære tops jordiske liv er også slut.
Søndag nat dansk tid gik forhandlingerne med USA i Islamabad så i vasken.
For Iran har - trods de militære nederlag - ikke planer om at underkaste sig de amerikanske betingelser.
Hvilket ingenlunde overrasker lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.
»Vi vidste godt, at USA og Iran var langt fra hinanden,« siger han.
Han tilføjer, at Iran i mange år har haft en forhandlingsstrategi, som handler om at trække tiden indtil modstanderen giver sig. Det gjorde iranerne med succes under den tidligere præsident Barack Obama, der i 2015 lavede en atomaftale med Iran, fortæller Peter Viggo Jakobsen.
»Iran trak og trak tiden, og til sidst blev USA møre. Og så endte amerikanerne med at lave en aftale, som de ville have fundet helt uacceptabel, inden forhandlingerne gik i gang,« siger han.
Hovedpunkterne i aftalen var, at Iran bibeholdt muligheden for at berige uran, men at landet samtidig forpligtede sig til at lade FN foretage inspektioner af de iranske atomanlæg.
Aftalens formål var at forlænge den tid, det ville tage Iran at udvikle en atombombe.
Til gengæld blev de internationale sanktioner mod Iran lettet.
En aftale som Donald Trump i sin første præsidentperiode valgte at opsige for i stedet at indføre yderligere sanktioner mod landet.
Og netop Irans insisteren på kunne berige uran er ifølge den amerikanske vicepræsident J.D. Vance en af hovedårsagerne til, at mødet i Islamabad blev en fuser.
Det er nemlig et amerikansk krav, at Iran helt dropper berigelse af uran, der er selve fundamentet for at kunne udvikle atomvåben. Hvilket Iran ikke er med på.
»Iran har masser af tid. Selvom landet er smadret militært, så gør det dem ikke noget, hvis der går mange uger, for tiden arbejder for dem,« siger han.
Han henviser til, at Donald Trump har mest travlt, fordi de stigende oliepriser rammer hans vælgere og dermed lægges der pres på, at han skal få afsluttet krigen.
Udover et krav om ikke at udvikle atomvåben, så kræver USA en afvikling af iranskstøttede proxygrupper i Mellemøsten som Hizbollah og Hamas, der kæmper mod Israel. Og så kræver amerikanerne en fuld genåbning af Hormuzstrædet.
Til gengæld kræver Iran et fuldstændigt ophør af de amerikansk-israelske krige i Iran, Libanon og Yemen og fuld erstatning til Iran til at dække omkostningerne til genopbygning.
Derudover kræver Iran, at alle sanktioner mod landet ophæves samt en frigivelse af alle iranske midler og indefrosne aktiver, som USA er i besiddelse af.
Tidligere søndag lød det fra den amerikanske præsident, at han vil lukke Hormuzstrædet.
Hvordan Donald Trump vil lukke Hormuzstrædet fremgår ikke.
B.T. har tidligere beskrevet, hvordan det i praksis er farligt for den amerikanske flåde at operere så tæt på det iranske fastland. Det kan du læse mere om her.
Du kan følge den seneste udvikling i krigen mellem USA og Iran og andre udlandsnyheder i vores liveblog her.
Søndag har Donald Trump også meldt ud på Fox News, at Nato vil hjælpe USA med operationen i Hormuzstrædet. Det er endnu ikke bekræftet fra anden side.