Det er en ny frontlinje, som ingen havde forestillet sig.

En verden, hvor helt almindelige ting, du har i dit hjem, kan blive genstand for angreb af personer med onde hensigter.

»Det her er en interessant udvikling, som jeg ikke havde set komme. Og det understreger bare den sårbarhed, vi står i,« siger seniorforsker og ekspert i hybridkrig ved DIIS Flemming Splidsboel til B.T.

Det første eksempel på den nye slags angreb fandt sted i Frankrig i oktober.

Her formåede ukendte hackere at angribe en række franske supermarkeder ved at tilgå de systemer, som styrer og overvåger temperaturer i køleskabe og frysere.

Hackerne sørgede derefter for at få skrue op for temperaturerne, så fødevarer, der normalt skal være på køl, blev varmet op og siden måtte kasseres.

Professor i cybersikkerhed ved Aarhus Universitet Jens Myrup fortæller, hvordan det helt konkret foregik.

»Der er tale om styringsinterfaces til de her køleskabe og frysere, som kan tilgås via internettet – og som har været dårligt beskyttet. Og det har været muligt for folk udefra at tilgå dem,« forklarer han og uddyber:

»Hele pointen med de her interfaces er, at man har skullet kunne tilgå dem separat og styre dem. Men her kan man undre sig over behovet for at kunne styre dem udefra og ikke bare overvåge dem.«

Frankrig var langt fra et enestående tilfælde.

A notice informing customers that refrigerators are temporarily out of service is displayed on an empty case at the Delhaize Shop & Go store after an overnight IT incident affected cooling and freezer systems in a number of Delhaize stores in Belgium and Luxembourg, causing temperature spikes in refrigeration units, in Linkebeek near Brussels, Belgium, November 2, 2026. REUTERS/Stephanie Lecocq Stephanie Lecocq/Reuters/Ritzau Scanpix

I november skete det nemlig igen. Men denne gang i et noget større geografisk område.

Fra Sverige over Estland til Holland og Belgien og videre til Frankrig, Grækenland og Italien har der været meldinger om hackerangreb, hvor køleskabe og frysere i supermarkeder er blevet ramt af lignende angreb.

Mange af de systemer, som er blevet ramt, er produceret af danske Danfoss.

Men det er ikke her, man skal finde skylden til, at hackere kunne få nem adgang, mener Jens Myrup.

Jens Myrup. Professor i cybersikkerhed ved Aarhus Universitet. Foto: William Larsen

»Det har været muligt for folk udefra at tilgå dem, da de her interfaces, som styrer varmen i køleskabe og frysere i supermarkeder, har brugt forældet software, og de har været dårligt beskyttet.«

Jens Myrup har ikke et konkret bud på, hvem der kan stå bag.

Fra fransk side har der i forbindelse med de første angreb i oktober været rettet mistanke og anklager mod Iran, som har benægtet.

Ved angrebene i november står det mere uklart. Der har dog været mistanke mod Rusland.

Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Flemming Splidsboel Hansen. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

En årsag til, at det er så svært at fastslå bagmændene, skyldes ifølge Jens Myrup angrebnes natur.

»De her angreb har været så lette at udføre, så alle nærmest kan gøre det. Og derfor kan alle have stået bag,« siger han og uddyber:

»Det er formentlig personer, som vil skabe usikkerhed og bekymring i befolkningerne. Og køleskabe og frysere i supermarkeder er meget visuelt, når der bæres dårlig mad ud, og et let mål,« siger Jens Myrup.

Heller ikke Flemming Splidsboel ved, hvem der står bag.

Men han er enig med Jens Myrup i hensigten bag angrebene.

»Det er forholdsvis let at udføre og giver stor opmærksomhed, og det kan sagtens være udført af folk for at skabe frygt i befolkningen i Europa,« siger han.

Netop Europa har de seneste måneder været genstand for stigende hybride angreb fra russisk side.

Droneangreb i Tyskland, brandattentater i Italien og Bulgarien, forsøg på snigmord i Polen og sabotage af togskinner i Holland er bare et lille udsnit af de mange hændelser, som B.T. tidligere har beskrevet.

Store mængder fødevarer er blevet smidt ud efter hackerangrebet i Frankrig i oktober. Reuters / Ritzau Scanpix

Flemming Splidsboel kan ikke med sikkerhed sige, at angrebene på køleskabe og frysere i supermarkeder rundt omkring i Europa er en del af hybridkrigen.

Men han kan bestemt heller ikke udelukke det.

»Hvis det er hybride angreb, så kan det ske alle steder og i alle domæner. Her er vi i det digitale domæne, som rammer den virkelige verden. Og det viser bare, hvor sårbare vi er,« siger han.

Heller ikke Jens Myrup kan udelukke, at der er tale om hybride angreb.

Men netop pointen med hybride angreb er også, at man ikke nødvendigvis kan sige, hvem der står bag. Og det gør det hele meget mere uhyggeligt for befolkningen, understreger han.

»Når man ikke ved, hvem der står bag, så giver det mere usikkerhed. Det er ligesom en gyserfilm, hvor det altid bliver meget mindre uhyggeligt, når skurken tager masken af,« siger han.

Nu har køleskabe og frysere været genstand for angreb.

Hvad bliver så det næste, fristes man til at spørge.

»Det tør jeg næsten ikke tænke på. For jeg havde ikke selv gættet på, at hackere ville gå efter frysere og køleskabe,« siger Jens Myrup.