Gravemaskinerne arbejdede i stilhed bag en spillebutik i det østlige London.
En knogle blev fundet dybt i jorden og håbet steg i en sag, der har plaget en familie i årtier.
Måske var det endelig gennembruddet i en af Storbritanniens mest gådefulde drabssager.
Men nu er håbet bristet.
Det skriver Sky News.
Knoglen, der blev fundet under en privat eftersøgning efter Muriel McKay – en kvinde, der blev bortført og dræbt i 1969 – viser sig nemlig ikke at være menneskelig, oplyser politiet.
»Knoglen tilhører ikke et menneske,« lyder det fra Metropolitan Police i en erklæring.
Muriel McKay var 55 år, da hun blev kidnappet fra sit hjem i Wimbledon i 1969.
Hun blev forvekslet med Rupert Murdochs hustru og bortført af to brødre, der krævede en million pund i løsesum.
De blev senere dømt for drabet i en af de tidligste eksempler i Storbritannien på domfældelse for et mord uden et lig.
De senere år har familien forsøgt at genåbne sporene, blandt andet efter oplysninger fra netop af de dømte gerningsmænd.
Senest førte et tip familien til adressen, hvor knoglen blev fundet, men efter 57 år står ét spørgsmål altså fortsat ubesvaret:
Hvor er Muriel McKay mon henne?

