Joe Biden har haft en ualmindeligt hård uge, men en langt større hovedpine ligger og lurer lige om hjørnet. I de kommende uger vil Israel blive tvunget til at beslutte, om man vil invadere Libanon og gå i fuld krig med Hezbollah.
Det eneste, der kan stoppe en invasion, er en våbenhvile mellem Israel og Hamas. Hvis israelske kampvogne ruller ind over grænsen til Libanon i løbet af sommeren, vil Biden blive sat på en umulig prøve.
Hvor langt vil han gå for at støtte Israel? Vil han angribe Hezbollah? Og vil amerikanske våben stadig strømme til Israel, når civile bliver slået ihjel i Beirut?
De spørgsmål har han måtte stille sig selv siden massakren d.7 oktober i forbindelse med krigen mellem Hamas og Israel. Men en række af hans beslutninger har kostet ham dyrt på hjemmefronten. De mest radikale stemmer i det demokratiske bagland har tilsluttet sig Hamas’ narrativ om krigen, mens de mest anti-israelske vælgere har vendt ham ryggen. Krigen har med andre ord været en konstant hovedpine de sidste 9 måneder.
Men en israelsk invasion af Libanon vil få krigen mellem Israel og Hamas til at blegne i sammenligning. Konsekvenserne vil være langt mere vidtrækkende, og vil for alvor kunne kickstarte en regional krig, hvor USA ikke kan forholde sig passivt rent militært.
En større og mere blodig krig i Mellemøsten er altså det sidste, Biden har brug for i valgkampens slutspurt. Der er absolut ingen billige point at hente, eftersom de færreste amerikanere har interesse at deltage i endnu en krig. Men Biden kan se sig nødsaget til at forsvare Israel, når de første præcisions-guidede missiler forårsager masseodelaeggelser i israelske byer.
Hezbollahs leder Hassan Nasrallah advarede i sidste måned, at “intet sted” i Israel vil være sikkert, hvis en reel krig udbryder mellem de to parter. Med andre ord bliver hospitaler, skoler, synagoger, børnehaver, plejehjem osv alle maal for Hezbollah.
Det er svært at forestille sig Biden forholde sig passivt, hvis Hezbollahs missiler regner ned over civile områder over hele Israel, og tusindvis af civile bliver dræbt. Men ødelæggelserne i Libanon vil også være massive. Beirut kommer til at ligne Gaza, har Israels forsvarsminister advaret gentagne gange.
Selvom Israel på papiret har al ret til at forsvare sig mod de tusinder af anti-tank missiler, raketter og droner, der er haglet ned over hele nord Israel siden 8 oktober, vil det internationale samfund med garanti stå på Libanons side de de israelske kampvogne ruller ind over syd Libanon.
Det store spørgsmål bliver om Iran også går ind i krigen. Det vil lægge et enormt pres på Biden, hvilket Iranerne tilsyneladende kalkulerer med. Min kilde i den israelske regering mener, at Iran planlægger endnu et angreb på Israel inden det amerikanske valg i november, netop for at fange Biden i en umulig situation.
Biden skal konstant overveje hvordan hans beslutninger kommer til at blive brugt imod ham af Trump. Er han for “svag”, og lader Israel i stikken, vil Trump anklage ham for at svigte USAs tætteste allierede, der bliver angrebet på alle fronter af terrorister.
Blander Biden sig for meget, ved eksempelvis at angribe Hezbollah i Libanon, vil Trump påpege at han trækker USA ind i endnu en unødvendig krig.
Det bedste Biden kan håbe på, er at Hamas ender med at sige ja til en våbenhvile med Israel i de kommende uger. Kun dét kan stoppe Hezbollahs angreb og dermed en israels invasion af Libanon. Det scenarie vil Biden til gengæld kunne bruge til sin fordel i valgkampen. En tiltrængt “sejr” midt i en storm om hans helbred.
Én mand er altså lige pt tungen på vægtskålen i det amerikanske valg; terrorkongen Yahya Sinwar, der befinder sig under jorden i Gaza.