Alt imens Vestens fokus er på krige i Europa og Mellemøsten udnytter Iran situationen til i ro og fred at udvikle atomvåben.

Det Internationale Atomenergiagentur ringede med alarmklokkerne i januar over de mange restriktioner, de stadig møder i deres inspektioner af landets atomprogram. »Uacceptabelt« kaldte IAEA’s direktør det.

Tidligere på måneden indrømmede han, at agenturet havde mistet overblikket over produktion og arsenal af centrale komponenter i atomprogrammet, inklusiv centrifuger og tungt vand. 

Det vurderes nu, at Iran ville kunne producere en atombombe indenfor få dage.

Efter en måned vil præstestyret have udviklet 6 atomvåben. Der er ingen, der længere tror på, at Irans atomprogram er fredeligt, men Ruslands invasion af Ukraine og senere Hamas krigserklæring mod Israel har fjernet den ellers massive fokus på Irans.

Flere eksperter mener, at verden skal betragte Iran som en atom stat, med mindre man ønsker at invadere landet og destruere atomprogrammet. 

Det er der intet der tyder på lige nu. Tværtimod. USA er det eneste land der har den militære kapacitet til at bekrige Iran effektivt, men det sidste præsident Biden vil, er at starte en krig i Mellemøsten i midten af en valgkampagne. Det ville med al sandsynlighed sikre Donald Trump valget.

Specielt krigen mellem Israel og Hamas, som stadig fylder utroligt meget på den internationale scene, er det perfekte røgslør for Iran. Netop derfor gør det Ayatollahen alt for at puste til ilden, men på en kontrolleret måde. 

I denne uge besøgte Hamas’ leder Ishmail Haniyeh Teheran for at tale om deres fælles plan for at destruere Israel. Iran støtter Hamas og Islamisk Jihad militært og finansielt, og sørger samtidig for, at andre terrorgrupper i regionen bekriger Israel fra alle fløje. Houthi-rebellerne fra Yemen, Hezbollah fra Libanon, og militser fra Syrien.

Så længe Israel bruger al sin tid og energi på at forsvare sig, behøver Iran ikke at frygte for et israelsk bombeangreb mod atomprogrammet. Israel har i årevis truet med at angribe Iran, hvis ikke atomprogrammet blev stoppet. 

I 2011 forsøgte Premierminister Netanyahu og Forsvarsminister Ehud Barak at overtale efterretningstjenesterne og militæret til at bombe Irans atomprogram, men uden held.

Generalerne og spion chefernes konklusion var, at det ville få katastrofale konsekvenser for Israel, eftersom Iran som modsvar ville sende ballistiske missiler over hele Israel. Det ville medføre massive civile tab og totalt kaos. 

Siden da har Israel, i samarbejde med USA, udviklet nogle af verdens mest effektive missilforsvarssystemer.

Tidligere på året besøgte jeg det israelske forsvarsministerium, for at få en gennemgang af missilforsvaret. Officeren der briefede mig estimerede at Israel vil kunne skyde omkring 90 % af de ballistiske missiler ned som måtte komme fra Iran.

Israels nedskydning af ballistiske missiler fra Yemen de sidste par måneder stemmer overens med den vurdering, men intet er sikkert i en krigssituation. Hvis bare to eller tre ballistiske missiler rammer civile områder i Israel, vil ødelæggelserne være totale.

I dag vurderes det, at et effektivt angreb mod Iran kun ville kunne udføres i samarbejde med USA, som besidder de kraftfulde bunkerbuster bomber. Dele af Irans atomprogram befinder sig så langt under jorden, at kun denne type bombe ville kunne penetrere og destruere malet. 

Selv dét, er der efterhånden uenighed om blandt eksperter.

Verden, og specielt Vesten, står altså lige nu i en situation, hvor Putin har fingeren på aftrækkeren til atomvåben, mens et fanatisk præstestyre er godt på vej til at have det samme. Tilsammen udgør de to allierede en enorm trussel over for Vesten og Israel.

Der er intet der tyder på at hverken USA eller europæiske lande har tænkt sig at stoppe Iran. Deres hovedfokus er Ukraine og Gaza. Det kan vise sig at blive en eklatant fejl, som kommende generationer vil betale prisen for.