Varmen øges, isen smelter, og havene stiger. Bekymrende, at CO2-udledningen ikke falder, siger polarforsker.
En ny rapport fra FN's Klimapanel om havene og Jordens frosne områder ligger godt i tråd med den udvikling, vi kender. Det siger klimaprofessor Sebastian Mernild, direktør i forskningsinstitutionen Nansen Centeret i Bergen.
- Klimaet er blevet varmere, isen smelter, havniveauet stiger. I fremtiden vil vi nogle steder se hyppigere oversvømmelser, mens der andre steder vil være længere imellem.
- Vi ser et stigende istab fra Grønlands indlandsis. Tabet er steget over tid og var 278 gigaton årligt i perioden 2006-2015, hvor det var gennemsnitligt 229 gigaton årligt i perioden forinden, siger han.
Ét gigaton svarer til en isterning, der er én kilometer på hver led.
Danske Sebastian Mernild er en af hovedforfatterne til IPCC's næste store statusrapport i 2021-2022, men har ikke bidraget til denne særrapport.
Han hæfter sig ved, at indlandsisen bidrager mere til den stigende vandstand i havene end forventet. IPCC har samtidig opjusteret det mest pessimistiske scenarie for havstigninger inden år 2100, så det kommer nærmere en meter.
- Det interessante og skræmmende er, at nu er det ikke blot de små gletsjere og indlandsisen, der bidrager, men også Antarktis (Sydpolen, red.). Istabet fra Antarktis er tredoblet i forhold til det gennemsnitlige tab fra 1993 til 2012, siger Mernild med henvisning til et af sine egne studier i det videnskabelige tidsskrift Nature sidste år.
Han kalder det foruroligende, at ekstreme fænomener som dramatisk forhøjet vandstand, der hidtil er betegnet som 100-års hændelser, nu kan forventes hvert eneste år mange steder henimod 2050.
- Vi skal være bekymrede, for vi har endnu ikke fået bugt med CO2-udledningerne. De stiger stadig. Globalt udledes der i dag 30-40 procent mere CO2 end først i 1990'erne, tilføjer professoren.
Der er heller ikke tegn på, at koncentrationen af CO2 i atmosfæren falder eller stabiliseres. Den er vokset eksponentielt siden 1950'erne.
- Nu begynder vi at se, hvordan det fysiske klimasystem, oceanerne og iskapperne reagerer, siger Sebastian Mernild.
/ritzau/
