En mand fra Indiana, USA, som bliver beskyldt for at voldtage og dræbe sin tidligere veninde - og så spise en del af den døde krop - er nu mentalt i stand til at gennemføre retssagen. Det har en psykolog afgjort.

Den 35-årige Joseph Oberhansley blev indlagt på hospitalet i oktober sidste år, da en dommer afgjorde, at han ikke var i stand til at komme igennem en retssag for mordet i 2014 på hans veninde Tammy Jo Blanton. Det skriver New York Post.

Ifølge anklagerne brød Oberhansley ind i Blantons hjem i september 2014. Han voldtog hende og stak hende ihjel, inden han spiste noget af hendes krop.

»Denne sag har varet i fire år. Nu er det vist på tide, at familien ser noget retfærdighed,« siger anklageren Jeremy Mull til avisen Courier Journal.

I brevet fra psykologen står der, at Oberhansleys er kommet sig, efter at han blev indlagt sidste oktober. Tidligere i retssagen har han oprevet sagt, at hans navn var Zeus, rapporterer WAVE3.

Joseph Oberhansley har angiveligt voldtaget, dræbt og spist af Tammy Jo Blanton.
Joseph Oberhansley har angiveligt voldtaget, dræbt og spist af Tammy Jo Blanton. Foto: Facebook
Vis mere

Under høringen i retten rejste Oberhansley sig op, og fortalte at han blev nødt til at fyre sine advokater.

»De prøver på at kontrollere mine tanker,« sagde han i retten.

Anklagerne har tidligere nævnt, at de agter at søge dødsstraf for mordet på Blanton.

Før han blev arresteret i 2015, var Oberhansley prøveløsladt efter et drab, han havde begået som teenager.