Fire ansatte på et hospital i Nairobi i Kenya er blevet suspenderet, efter de fejlagtigt åbnede kraniet på den forkerte patient.
Det skriver avisen Daily Nation.
Det gik angiveligt mere end to timer, før fejlen blev opdaget. Begge mænd var indlagt på afdeling 5A på Kenyatta National Hospital i Nairobi.
Den ene skulle have et indgreb, der fjernede en blodansamling i hans hjerne. Den anden skulle blot have ro og medicin, som ville få hans hævelse i hjernen til at falde til ro.
Blodansamlingen var blevet set på en CT-skanning, men patienternes identifikations-mærkater blev forvekslet. Det betød, at den forkerte mand endte under kirurgens kniv.

Kirurgen opdage først fejltagelsen, da han ikke kunne finde en blodansamling på patienten, hvis hoved man havde åbnet.
De fire suspenderede ansatte skulle ifølge BBC være kirurgen, afdelingssygeplejersken, en sygeplejerske samt anæstesilægen.
Begge mænd skulle være bedring.
