Der er rigeligt at snakke om. Sjældent har forholdet mellem Kina og USA være så ringe.
Derfor er verdens øjne netop nu med stor spænding rettet mod San Francisco. Her finder et yderst afgørende topmøde sted onsdag. Hele verdens fremtid kan blive påvirket af mødet. Intet mindre.
Det er første gang i mere end et år, at den kinesiske præsident, Xi Jinping, skal mødes med sin amerikanske kollega Joe Biden.
Så hvad forventer såvel den kinesiske side som den amerikanske sig af topmødet.
Det har B.T. spurgt en ekspert i amerikansk udenrigspolitik og en ekspert i Kina om.
»Det er første gang, de mødes i et år. Forholdet er anspændt, så i virkeligheden er det vigtigste ved mødet, at de overhoved mødes,« sådan indleder seniorforsker ved DIIS og ekspert i amerikansk udenrigspolitik Rasmus Sinding Søndergaard.
Men hvad er det vigtigste for USA og Joe Biden at få ud af mødet med Xi Jinping?
Det har Rasmus Sinding Søndergaard et bud på.
»Biden vil gerne have ro på. USA er presset lige nu. De er hårdt optaget af to store konflikter i form af Ukraine og Rusland samt Israel og Hamas. På samme tid er USA presset internt med Repræsentanternes Hus i Kongressen, der nærmest ikke fungerer,« siger den danske USA-ekspert til B.T.
»Biden kan simpelthen ikke overskue en konflikt med Kina nu,« uddyber han.
Og sjovt nok er meldingen om Kina ikke så forskellig.
Den kommer fra Berlingskes Asienkorrespondent, Alexander Sjöberg:
»Det vigtigste for Xi ved mødet er at få ro på. Xi har brug for et nogenlunde forhold til USA. Det har været på vej til at køre helt af sporret længe. Og verden har brug for, at de to lande ikke er på kollisionskurs, men kan finde ud af at være rivaler og konkurrenter,« siger Alexander Sjöberg til B.T.
Det står for Asia-Pacific Economic Coorporation og inkluderer en række lande omkring Stillehavet, som mødes for at snakke – hovedsageligt – økonomi.
Og netop økonomi kommer til at fylde en hel del. Ikke kun til selve topmødet, men også når Biden og Xi mødes.
»Hovedpunktet mellem de to præsidenter er økonomi. Det er klart. De skal forsøge at afbøde den handelskrig, der finder sted mellem de to stormagter. Så der vil være fokus på et økonomisk samarbejde,« siger Rasmus Sinding Søndergaard.
Og her stemmer Alexander Sjöberg i.
»USA og Kina er forbundet økonomisk, og de har brug for hinanden. Det har resten af verden også,« siger korrespondenten.
Men det er ikke kun økonomisk, de to stormagter skal forsøge at finde hinanden.
Det skal de også militært. Ikke mindst efter én særlig hændelse sidste år.
De to nationer er allerede på konfrontationskurs omkring Taiwan.
Og rent faktisk har USAs og Kinas militær ikke snakket sammen i mere end et år. Det har fået mange til at frygte mulig eskalering.
»Siden Nancy Pelosis (tidligere formand for Repræsentanternes Hus, red.) besøg i Taiwan har de to militær ikke snakket sammen. Og det vil man gerne have, de kommer til at gøre igen, så man undgår eventuelle fejl – ikke mindst omkring Taiwan,« siger Rasmus Sinding Søndergaard.
»Det er helt klart et mål for samtalerne mellem Xi og Biden, at de landes militær skal tale sammen igen. Det har de ikke gjort i månedsvis,« istemmer Alexander Sjöberg.
Allerede inden Biden og Xi havde mødt hinanden i San Francisco var der punkter, hvor de to lande nærmede sig hinanden.
Blandt andet ser en klimaaftale ud til at kunne komme på tale.
Samtidig har Kina og Xi givet udtryk for, at de er parate til at hjælpe USA med et af de helt store problemer, som hærger Guds eget land netop nu.
Den såkaldte fetanylkrise, hvor tusindvis af amerikanere er blevet alvorligt afhængige af det kraftige opiumstof, hvorfra mange af kerneingredienserne kommer fra Kina.
»Kina sender store mængder kemikalier til Syd- og Mellemamerika, hvor der produceres fentanyl, som sendes til USA. Den handel har Kina allerede sagt, at de vil hjælpe med at stække,« forklarer Alexander Sjöberg.
Også her er Rasmus Sinding Søndergaard enig.
»Kina producerer rigtig mange af de kemikalier, der skal til for at lave fentanyl. Og det vil USA gerne have sat en stopper for, at de bliver sendt videre,« siger han.
Umiddelbart er der en række punkter, hvor de to præsidenter kan blive enige.
Men der er formentlig langt flere, hvor de ikke kan.
Alexander Sjöberg lister nogle op.
»Kina og USA er rungende uenige om mange ting. Taiwan, Xis mere autoritære styre, Kina, der fører sig frem i det Sydkinesiske Hav over for Filippinerne, der er USAs allierede, Japans – der er allieret med USA – udledning af vand fra Fukushima atomkraftværket, Kinas accept af Nordkoreas våbensendinger til Rusland, Xis manglende kritik af Rusland for invasionen af Ukraine.«
Der er med andre ord rigeligt at tale om for Xi Jinping og Joe Biden.
Men i virkeligheden er opgaven mere simpel.
»Alt det her viser, at de to lande ikke er perlevenner. Men de må så vise, at bunden er nået,« siger Alexander Sjöberg.
Og så er vi tilbage ved Rasmus Sinding Søndergaards indledende kommentar:
»Forholdet er anspændt, så i virkeligheden er det vigtigste ved mødet, at de overhoved mødes.«