Ikke meget bliver overladt til tilfældighederne i Kina. Heller ikke svineproduktion.

Et af de seneste våben i kampen for gode og billige flæskestege er – hold nu fast – ansigtsgenkendelse til grise.

Ret beset er der i virkeligheden mere tale om genkendelse af tryne, ører og øjne på svinene i de kinesiske grisestalde, beretter engelske The Guardian.

Hver enkelt svin har nemlig i lighed med eksempelvis mennesker et unikt særpræg i hovedet, og hvis man råder over tilstrækkelig smart teknologi, kan det bruges til individuel genkendelse og overvågning af det enkelte svin.

De teknologiske muligheder er man i fuld gang med at afprøve i Guangxi-provinsen i den sydlige del af Kina.

Her opdagede man ved det første forsøg for et par år siden, at trynegenkendelsessoftware kunne effektivisere driften ved at spare omkostninger, gøre avlstiden kortere og endda forbedre svinenes velfærd.

Når den enkelte gris hele tiden kan identificeres og overvåges, kan man eksempelvis skræddersy fodringen og opdage uregelmæssigheder som sygdom eller nedsat appetit meget tidligt.

Også svines puls og temperatur kan følges, ligesom stemmegenkendelsessoftware ifølge The Guardian gøre det muligt at fastslå, hvor meget den enkelte gris øffer eller hoster.

Den moderne digitalisering er dog foreløbig så kortbar at indføre for den enkelte landmand, at kun de største svineproducenter kan være med, mens de små, uafhængige landmænd bliver ladt i stikken.

Kina er verdens største eksportør af svinekød og forventes at øge produktionen næste år med ni procent. Halvdelen af alle svin i verden menes at leve i Kina, men de seneste år har været meget turbulente for svineproducenterne i landet, fordi afrikansk svinepest har taget livet af 40 procent af landets grise.

Det tab forsøger man nu at indhente ved i endnu højere grad at udvikle og raffinere digital svineproduktion. Ifølge lokale landmænd, som The Guardian har talt med, har de nye teknologier reduceret omkostningerne til opdræt med 30-50 procent.

Samtidig har eksperter også peget på, at den nye overvågningsteknologi gavner svinenes velfærd, fordi de ikke længere behøver blive mærket med clips i ørerne.

Også i dansk landbrug har man i disse år stort fokus på de fordele, som digitale løsninger kan give.

»Men det har nok større perspektiver hos kvæg end hos svin, for det er meget begrænset, hvad man kan gøre for den enkelte gris. Der er meget få handlingsmuligheder, når det drejer sig om slagtesvin. Derimod er der større fordele ved individuel identifikation hos en avlsso,« siger professor Jan Tind Sørensen, leder af sektion for Velfærd ved Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet, til B.T.

»Derfor tvivler jeg på, at det med individuel ansigtsgenkendelse af en gris vil have en stor markedsværdi. Der er meget lidt, man kan gøre individuelt for slagtesvinene og pattegrisene. Men alle mulige digitale løsninger arbejder man generelt rigtig meget med i landbruget og forsker i på fuld skrald – også på vores institut,« tilføjer professoren.