En dæmning i den kinesiske storby Luoyang i det centrale Kina er blevet så beskadiget af uvejr og oversvømmelser i Henan-provinsen, at den »kan kollapse hvert øjeblik«.

Det skriver flere udenlandske medier.

Den kinesiske hær oplyser, at der er en sprække på 20 meter i dæmningen, der ligger i Kinas Henan provins.

I byen bor syv millioner mennesker.

En indbygger i den oversvømmede Henan provins 20 juli 2021.
En indbygger i den oversvømmede Henan provins 20 juli 2021. Foto: STRINGER
Vis mere

Det voldsomme vejr fik hen over weekenden flere motorveje til at lukke, flere hundrede fly blev forsinkede eller aflyst - det samme gjaldt togtrafikken.

Det berømte buddhistiske Shaolin Tempel har også måtte lukke.

Store vandmængder har nemlig gjort det umuligt at færdes sikkert i et dusin byer i provinsen, og flere gader er blevet oversvømmet.

I provinshovedstaden Zhengzhou er mindst tre mennesker døde på grund af oversvømmelserne.

Videoer på sociale medier viser oversvømmelser af metroen og billeder af biler, som flyder rundt i gaderne. Nogle huse er allerede kollapset.

Den stigende vandstand truer lige med at ramme Logmengrotterne, 12 km syd for byen Luoyang, som er på Unescos verdensarvliste.

De er lige nu lukket ligesom det buddhistiske Shaolin Tempel.

Regnen forventes først at stoppe torsdag, lover meterologerne.