Kina lover hævn mod Trump: 'Det er ulovligt'
Kina mener, at de nye sanktioner mod Iran og dets handelspartnere, herunder Kina, er ulovlige. Samtidig agter de at slå tilbage.

Kina mener, at de nye sanktioner mod Iran og dets handelspartnere, herunder Kina, er ulovlige. Samtidig agter de at slå tilbage.

Der er en lille måned til, at Xi Jinping rejser til USA for at mødes med Donald Trump, men det kan godt være, at det bliver et noget akavet møde.
For stemningen mellem de to stormagter er ikke alt for god lige i øjeblikket.
Mandag kom USA med dugfriske sanktioner mod Iran og dets handelspartnere, herunder Kina, som betyder, at Kina også bliver ramt økonomisk af sanktionerne.
Og det er ikke en melding, der vækker begejstring i Beijing. I hvert fald ikke i Beijing, da både Hongkong og Kina rammes af sanktioner.
De økonomiske sanktioner kommer heller ikke til at stå ubesvaret, da Kina og Xi Jinping har tænkt sig at tage hævn over USA ved at indføre lignende sanktioner.
Det skriver South China Morning Post, der citerer det kinesiske udenrigsministeriums talsmand, Lin Jian.
Lin Jian slår fast, at Kina er imod det, landet kalder ulovlige og ensidige sanktioner.
Samtidig hævdes det, at man vil træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte sine rettigheder.
Og det indebærer, at man tager hævn og går til modangreb.
Lin Jian gør samtidig klart, at USA’s tiltag vil skubbe til spændingerne, som der allerede er mellem de to lande.
Han mener samtidig, at det forstyrrer den globale økonomiske og finansielle orden.
Der er endnu ikke nogen kilder, som har fortalt, hvad Kina helt præcist har tænkt sig at gøre som gengæld.
Kina er den største køber af iransk olie, så de bliver ramt hårdt af sanktionerne, som USA indfører.
Xi Jinping drager til USA i slutningen af september, hvor han skal mødes med Trump.